Skyggerne kalder!

"Øhm" hun kiggede imod viden som tog fat i hendes pande hår og fik det til og flyve med vinden så det lå ind foran hendes øjne hun lavede en hurtigt bevælese og kørte håret bag køret det andet hår lå fladt ned af hendes skulder og ryg. "Jake.. og nogle ting" hviskede hun og kiggede imod vinden igen..

Han smilte varmt til hende, og da blæsten kom, blev hans hår rusket rundt, og hans hår fløj ind i øjnene. Han skubbede det påstyrligt væk, og smilte svagt. "Jaer?" sagde han stadig forvirret. Han forstod ikke, hvad hun ville sige.

Hun sukkede på hende. "Prøv og tænk" sagde hun med et roligt smil. hun kørte en tot af sit hår bag øret og sukkede dybt. "Vis du kan gætte det?" hun smilede uforderne til ham..

Han smilte lidt, og tænkte grundigt. De kunne kysse, snave, bide hinanden, slås, have sex, kærtegne hinanden. Han sprang tilbage til tanken med sex, og smilte. "Wauw," kommenterede han bare, og havde regnet med, at det var det rigtige.

Hayley smilede roligt til ahm og mærkede en svag rødmen. "Ja!" sagde hun en smule stolt. "Jeg tro du har gætted rigtig" hun smilede pinligt..

Han smilte stille. Han lukkede overrasket øjnene, og åbnede dem igen, efterfulgt af en lille grimasse. Han fløjtede stille. "Og du er stolt. Hvilket er godt i et forhold," sagde han stille, og kunne se hendes rødmen komme igen.

Hun nikkede og smilede "Ja jeg er stolt" hun kiggede lidt ned men så så op på ham og lagde hænderne på hans bryst og tegnede alt muligt med pegefingern og kiggede roligt på ham og rødmede ikke mere der sad et svagt smil på hendes læber..

Han smilte stille, og han betragtede hende. Hun stod så tæt op ad ham, at han var begyndt at ryste igen. Dog meget svagt, og diskret. Han bed sig kort i læben, og kunne ikke finde selvkontrol ligenu. Han kunne mærke hun rørte ham, og tegnede på ham. Han rystede lidt mere, da hun tegnede på ham.

Hayley lagde mærke til han rystede og stoppede hurtigt med og tenge og bed sig hårdt i læben imens hun kiggede op på ham. "Undskyld" hviskede hun undskyldene hun kiggede på ham og kiggede så ned på hans bryst og begyndte og tengen på trøjen..

Renai sukkede svagt, så hans brystkasse blev skubbet ud ad. Han bed sig hrutigt i læben igen, da hun trak den til sig hurtigt. Han rysted meget diskret nu, da de stadig stod så tæt. Han genvandt kontrollen over sin hånd, og fik den til at stoppe sin rysten. Han smilte stille. "Det er okay," sagde han med et varmt smil.

Hayley kiggede ikke på ham da hun synes det var pinligt at hun bare hele tiden fik ham til og ryste men hun kunne jo ike trakke sig tilbage da de stod så tændt og trøjen holdte dem sammen. "Sikker" hun kiggede op på ham med et spøgerne blik og smilede kort men varmt tilbage..

Renai reagerede hårdt på, at hun ikke rørte ham mere, og han blev hurtigt lige væltet llidt ud, men trøjen holdte ham fast. Han smilte så derofr bare, og betragtede hende. At hun syntes alt var pinligt, og han bare smilte over det. Han bed sig kort i læben, og svarede. "Ja. Jeg er sikker," sagde han selvsikekrt, og smilte varmt til hende.

hun tog fat i ham da han var ved og falde. men slap ham da trøjen greb ham. "Godt" hun sukkede. "Hvorfor er det du ryster hver gang jeg røre dig" spugerte hun og bed sig tænkene i læben men kiggede spøgerne på ham..

Han rystede, daun tog fat i ham, og slappede af, da hun slap ham. Han smilte, og gik op igen. "Jeg har aldrig følt kærlighed før. Mine forældre døde da jeg var tre år. JEg forstod jo slet ikke kærlighed dengang," sagde han stille. "Og nu kommer du og holder af mig. Kærlighed er en skræmmende følelse," sagde han stille, og bed sig hårdt i læben.

"Men jeg er jo ikke forelsket i dig. jeg er bare glad for dig som ven" hun kiggede på ham med et roligt blik og tænkt lidt..

"Det ved jeg. Men du er den første jeg har snakket med i lang tid. Hvorfor tror du, jeg har flygtet. Jeg har været paranoid, siden mine forældre døde. Du er den første jeg snakker med i 897 år," sagde han stille.

Hun åbnede munden for at sig´noget men kunne ikek få en lyd ud. "...." hun lukkede munden igen. "Øhm" hun bed sig i læben. "Hvad vil du have jeg skal sige" spugerte hun

Han betragtede hende, mens hun stod og spillede lettere dum, i hans øjne. Han grinte kort af hende, og svarede så: "det bestemmer du. JEg bestemmer ikke, hvad du vil sige?!" Han smilte.

Hun bed sig tænkende i læben. "Jeg ved ikke havd jeg skal sige" hun kiggede på ham med et tænkene blik og bed sig så tænkene i læben og blev tavs..

Han smilte. "Hvis du ikke ved, hvad du skal sige... så lad være?" sagde han roligt, og rodede lidt i sit hår. Han smilte, og kiggede sig omkring. Han kørte en hånd gennem sit hår, i svag nervøsitet.

"Det har jeg også tænkt mig" hun smilede roligt men kiggede så rundt. "Holder rengen ikke snart op" sagde hun irrertert

Han rystede let på hovedet, og bed sig kort i læben. "Jeg ved det ikke..." sagde han, og tog fat i sit hår, men gav slip på det igen. Han sukkede dybt, og kiggede rundt. Han smilte til hende. "Du sagde noget! Nu bliver jeg nødt til at kysse dig," sagde han drillende. Han vidste ikke, hvordan man gjorde.

"Hvad!" hun kiggede på ham. "Hvorfor gør du det?" spugerte hun roligt om. hun bed sig lidt i læben men slap den og så underne på ham. hun kørte en hånd igennem sit hår og fugtede sine læber. "Intet ondt men ved du over hovede hvordan man gør?" spugerte hun,,

Han smilte. "Hvorfor fugtede du dine læber?" spurgte han stille, og grinte meget kort. Han sukkede derefter, og bed sig hårdt i læben. "Nej, det gør jeg faktisk ikke..." sagde han stille. HAn vidste det ikke, og kunne ikke se nogen grund til at lære det nu.

"Vane" hun smilede over det han sagde og rodet ham lidt i håret. "Så er jeg ikke bange" sagde hun med et smil og prikkede ham på næsen og smilede stort. men bed sig så i læben som også var en vane,,