Skyggerne kalder!

Hayley smilede og nikkede "Jeg ved det" hun kiggede op på ham da han lagde trøjen om hende. hun kiggede op på ham. "Kom" hun åbnede armene så han kunne være der ligesom før. "Vi skal den vej" hun lavede et nik med hovedet og hendes blik var op på ham..

Renai smilte, og gik efter hende. "Kort lunte, stædig og det hele... Wauw," sagde han lettere overrasket. Han smilte til hende, og undgik at gå ind i den. Han skulle ikke så tæt på hende igen. Det ville han helst ikke, og han håbede hun forstod det. "Jeg kommer," sagde han stille, og nikkede bare som svar, da hun sagde; vi skal den vej.

Haylwy smilede og vente bare øjne af ham og trak på skulderne "Wauw.. det er bare sygt var" sagde hun for sjov, hun smilede til ham og lukkede trøjen og gik vider hen imod det sted hun ahvde nikket "Jeg er måske ret stædig og har en kort lunte, men jeg er stadig sød" hun smilede

Renai grinte kort, over det hun sagde. "Det kommer helt an på, hvilke øjne man ser dig med," sagde han stille, og smilte til hende. "I mine øjne er du okay... Du er ikke sød, men du er stadig stædig, og har en kort lunte," sagde han stille.

Hayley rakte hurtigt tunge.. "Hvor er du bare ikke sød var" hun smilede til ahm, men kiggede så ned, "Ej jeg er ike sød..men jeg er heller ikke okay.. jeg er bare nedern" hun mente hvad hun sagde og trak på skulderne og gik vider..

Renai gik hen mod hende. "Ingen er søde... Du er ikke nederen, du er ond," sagde han med et smil. Det skulle tages som en kompliment, da de jo begge var dæmoner, onde og døde.

"Ond.. jeg er heller ikke ond..jo jeg er bare nedern" hun kiggede bare ned i jodern med et søvligt blik, det var jo ikke meningen at hun ville være ond. men det var hun jo, men det var ikke noget hun var stolt af hun gik vider.

"Hvus du var så nederen, som du omtaler, så ville jeg slet ikke snakke med dig... Så ville din elsker heller ikke, på nogen måde, have fundet dig interessant." Han stoppede op. "Han kunne selvfølgelig være for sex... Men din elsker lyder sød, så han kan ikkke udnytte folk.." sagde han stille, og havde det på en fornemmelse af, at hendes elskede virkelig elskede hende.

Hayley stoppede op da han gjoder, "Okai måske er jeg ikke nedern, men jeg er heller ikke okay, pæn, sød, nedern, dum, jeg er bare Hayley" hun kiggede op på ham, "Jeg tro han elsker mig..jeg elsker ham meget højt" hun smilede til ham..

Renai stoppede også. "Og Hayley er meget godt at være... Jeg er bare Renai, du er da heldig i forhold til mig," sagde han stille, og grinte kort af sig selv. "Jeg ved han elsker dig. Du er svær ikke at elske," sagde han stille, trøstende, men han mente det.

Hayley smilede, "Det er ret heldigt og kunne være si selv" hun smilede og nikkede til det han sagde, "Tak. men tro mig der er mange der ikke elsker mig, jeg går på skolen og jeg er en boksepude, alle piger og drenge hader mig på skolen de mobber mig banker mig hvad de ikke gør" hun rystede på hovedet og smilede ikke og bed sig hårdt i læben og kiggede ned i jodern

Renai gik hen mod hende. "Hør her... Altså, jeg har ikke svært ved at tro, hvis du bliver drillet. Hvis du bliver slået osv. men du skal bare lære at forsvare dig selv, og så burde du også tænke på de folk som elsker dig. Din elsker, dine venner. De elsker dig højere, end de andre personer hader dig... Vi vil med glæde hjælpe, hvis vi kan," sagde han stille, og trådte et skridt tilbage, da han stod ret tæt på hende.

"Du har ret men det er ret svært at tænke posetivt hver dag" hun sukkede og bed sig tænkene i læben og kiggede på ham, "Det er jo ikke bare at blive slået der er direkte tæv" hun sukkede dybt og lydligt..

"Tæv?! Hvilket fører mig tilbage til selvforsvar," sagde han roligt, som var det normalt? Han sukkede roligt, og hans brystkasse hoppede i takt, med hans vejrtrækninger. Hans vejrtrækninger kunne ses, en tæt hvid tåge.

Hayley trak vejert roligt da hun var helt rolig,. Hayley stoppede kort med og trakke vejert som man kunne se at der kom ingen tåve ud af hendes mund, "Tæv..selvforsvar" hun trak vejert igen i et roligt tempo.,. "Ellers er det bare min måde og dø på..kan du ikke se det..en heller anden dag slår de vil mig ihejl" hun trak på skulderne og sank en klumb..

"Men... Du er død?" sagde han stille, og trak vejret roligt, dybt, mens hans brystkasse hoppede stille med.

Hayley nikkede "Men jeg kan dø helt igen" hun kiggede op på ham, "Så jeg aldrig kommer tilbage" hun så på ham

"Ikke af de narhoveder. Hør. Jeg vil meget gerne lære dig selvforsvar, men du skal selv ville det her!" sagde han med bestemt stemme, mens han vente sig om mod hnede. Han lod sine øjne knibe sammen.

Hayley tænkte længe, hun var meget stille. hun kiggede bare på ham, "Jeg vil gerne lære det..for har brug for det" hviskede hun. hun hviskede det så han kunne høre det, hun krammede trøjen ind imod sig og kiggede takkene på ham, hun vidste godt hun havde brug for at kunne det, for dem fra hendes skole var jo ikke ligefrem søde ved hende ..

"Jeg forstår bare ikke, at De kan være så onde ved dig?" sagde han stille, og gav hende et varmt smil. Han sukkede roligt. "Du bestemmer selv, hvornår du mest har brug for det," sagde han med et smil. Han vidste godt, det ikke gav den store mening.

"Fordi jeg er grim..og nedern" sagde hun og kiggede ned i jorden, hun sukkede dybt, "Så hurtigts som muligt" sagde hun roligt og kiggede op å ham ..

"Og bare fordi de siger det, betyder ikke, det ikke passer. Du er smuk, elegant, spændende..." sagde han stille. "De gider bare ikke se ind på sjælen. Du er fin udenpå, og indeni er du ren guld. En rigtig diamant," sagde han stille. "De gider ikke kigge forbi dine øjne, og se ned i din sjæl. Du rummer mere end de ved..." sagde han stille. "Prøv i det mindste, at få lidt selvtillid. Det er også det der kræves, hvis du vil lære det," sagde han stille.

Hayley blev ret overrasket over alt det han sagde,. Hayley sank en klumb og satte sig ned, hun kørte en hånd igennem sit hår, og bed sig i læben, "Du...jeg ikke meget for at sige det her...men du har ret" hviskede hun. Hayley nikkede "Selvtillid..nu er det jo ikke fordi der ikke er noget på mig selv jeg ikke kan lide" sagde hun stillet og så op på ham

Han sukkede stille. "Hvorfor er du så så trist. Du ved du er smuk. Du er både smuk udenpå, og endnu smukekre indeni. Du er rubin udenpå, og din personlighed skinder som en diamant," sagde han stille. "Nogle folk er bare fjols nok til, ikke at kigge bag rubinen," sagde han stille.

"Stop!!" hun tog sig til hovedet og lukkede øjne hårdt i, "Okay.....hvorfor siger du alt det her.. du kan jo ikke engang lide mig,, du gør mig total forvirret...det her siger man kun til nogle man er forelsket i.. ellers siger man det på en anden måde" sagde hun hurtigt ..