Skyggerne kalder!

Hayley stoppede op da hun mærkede trøjen om sig. "Jeg var din modstander lige før og nu vil du ikke miste mig.. men du kan ikke føle kærlighed.. li mig. det er jo bare noget du siger" sagde hun hurtigt. hun tog igen trøjen af sig og gav ham den igen.. og begyndte og gå..

"Faktisk, er kærligheden ikke noget du selv bestemmer over. Det har jeg lært af en speciel person," sagde han stille og tog trøjen. "Men, du var min fjende, nu vil jeg ikke af med dig. Jeg ved det lyder mærkeligt, men sådan er livet bare. Det er ikke nemt, men jeg er heller ikke forelsket i dig. Jeg kan abre godt li' dig, som en ven," sagde han roligt.

Hun vendte sig om og gik roligt hen tiil ham og bed sig i læben "Du har ret men det er din trøje og min kærlighed til dig som ven siger at du skal beholde den" hun sank en klumb. "Ja jeg kan skide godt lide den. men jeg må sove inde i et vælted træ" hun trak på skulderne "Det din" hviskede hun.

"Og min kærlighed som ven siger, at jeg ikke kan lade dig give mig den trøje. Den er ikke min, men den VAR min," sagde han stille. "Men hvorfor hvisker du?" spurgte han med en svag stemme, og han og trådte et skridt tilbage. "Du skal ikke sove inde i et træ," sagde han roligt, "det vil jeg ikke tillade," sagde han bestemt, og dækkede voer træerne.

"Ja det var din men nu bliver det din igen" hun tog ikke trøjen men lod den ligge hos ham. "Jeg hvisker tit" sagde hun roligt og kiggede ned i skovbunden hun havde stadig armen om sig. "Jeg sover inde i et træ" sagde hun hurtigt og begyndte og gå og havde ryggen til ham og brugte sin evne til og få vinden væk..

//Skal klippes så jeg logger ^^/<>/

"Nej, det bliver din," sagde han og lagde den om hende. "Please, tag den nu," sagde han roligt. "Men hvorfor hvisker du tit, er det abre noget du gør?" spurgte han, mens et vindpust kom forbi ham. REgnen ramte ham, da han ikke havde den på mere, men han ville ikke have hun blev ramt. Så hellere han end hende.

//Okay ;D//

"Men.." hun vidste ikke hvad hun skulle sige hun tog den modvilgt på og kiggede på ham. "Må jeg ikke give dig et kram," spugerte hun og hun ahvde mest lyst til og kramme ham som tak. Hayley tog den roligt på og begyndte og knappe den med to rolige hænder..

Han sank en klump. "Helst ikke," sagde han meget stille, go trådte tætere på hende. "Mne hvis det får dig til at føle dig bedre tilpas, så værs'go," sagde han stille, og slog armene ud, men lukkede øjnene. Han var sikker på at nyde det, mne var ikke sikker på, at han ikke ville komme til at ryste.

Hun lukkede trøjen lidt over brysterne og smilede over hun måtte kramme ham. Hun lfaldt næsten i armene om ham og lukkede øjne. Når Jake ikke var der til og kramme måtte hun jo kramme ham selvom. Hun savnede meget Jake. men hun prøvede og tænke på noget andet. Og derfor krammede hun ham som tak. "Tak" hviskede hun..

Han begyndte at ryste meget. Han sukkede, og lukkede øjnene. Det var rart, men alligevel. Skræmmende. Han gav slip på det og smilte. "Det er okay. Du skal ikke sige tak," sagde han og trak vejret dybt, og forsøgte at kontrollere sin rysten.

"Jo jeg skal fordi du tænker på mig" hviskede hun igen. Hun mærkede hans rysten og gav ham et hurtigt klem og bed sig i læben. "Skal jeg slip dig?" spugerte hun stille og åbnede øjne og kiggede op på ham.-.

Han smilte svagt. "Jeg tænker på dig, fordi, som jeg sagde før, jeg ikke vil miste dig," sagde han, og kunne mærke regnen på sin hud. Han bed sig let i læben. "Nej, du behøves ikke. Jeg kan li' det," sagde han beslutsomt.

Haylye smilede og krammede ham vider. "Men jeg vil alligevel godt sige tak" sagde hun roligt med et smil. "Men jeg er glad for du kan lide det" hun tryggede sig blidt imod ham og lagde hovedet på hans brystkasse..

Han smilte stille. "Det er okay. Så længe du overlever," sagde han stille, og kærtegnede hendes ryg. Han var blevet lidt mere selvsikker, og rystede ikke så meget mere. Han kunne mærke hendes hovede på hans brystkasse, mens han nussede hende i håret.

Hun nød hans nussen begge steder. Hayley begyndte roligt og nusse hans ryg. hun var lidt ligeglad med om han havde bar overkrop og hun smilede lidt over at han ikke rystede så meget mere..

Han bed sig let i læben. Han nød det, og det føltes forkert. Han ville dog ikke stoppe. Han kunne mærke på hende, at hun savnede kærligheden. Han sukkede, og hans brystkasse hoppede en gang, meget dybt. Han rystede dog slet ikke mere. Han stolede på hende nu, og han var ret sikker på, hun ikke ønskede ham noget ondt nu.

Hayley ønskede ham ikke noget ondt overhovedet. hun nussede ham vider og begyndte svagt og nynne igen. hun lagde mærke til at hans brystkasse hoppede en enkel gang og fjernede hurtigt hovedet og kiggede op på ham. "Øhm er du okay" spugerte hun.,.

Han smilte til hende. "Det føles lidt forkert," sagde han stille. "Det føles forkert, når du har en kæreste," sagde han meget stille. Han kiggede helt ned, og ville ikke vise sig ligenu. Fordi, det var ikke normalt at føle sådan? Eller var det...

"Jeg har ikke nogle kæreste men jeg er meget forelsket" hun tænkte lidt og kiggede på ham. Man kunne jo godt kalde Jake og Hayley for kærester. " men skal jeg stoppe" spugerte hun. og hun stoppede hendes nussen på ham..

"Hold op. Hvis du er så forelsket, hvorfor kalder du dig så ikke for hans kæreste. Er I for pinlige over hinanden?" spurgte han med et hævet øjenbryn. "Jeg vil ahve du stopper, når du begynder at føle det er forkert," sagde han stille, og bed sig let i læben.

Hun slap ham inde han noget og sige det sidste han sagde, "Nej jeg er ikke pinlig over ham.. jeg elsker ham meget..men jeg ved jo ikke om han har de helt samme føleser. selvom jeg næsten er 100% sikker på at han er" sagde han og kiggede på ham. "Nu har jeg slupet dig" sagde hun roligt

"Det håber jeg ikke," sagde han stille, og smilede til hende. "Du elsker ham, det ved jeg," sagde hn stille. "Det kunne jeg mærke," sagde han roligt. "Det har han. Det kan jeg lige så godt sige," sagde han roligt. "Få ham spurgt," sagde han med et smil. "Hvis du er så sikker... så få ham spurgt," sagde han med et svagt smil. 2Ja, det kan jeg mærke," sagde han og trak vejret dybt.

Hun smilede lidt over det han sagde og kørte en hånd igennem sit silkebløde våde hår. "Okay okay" hun smilede stort. "Jeg spøger næste gang jeg ser ham" sagde hun glad. "Ja så ved vi at du kan mærke noget" sagde hun med et skævt smil og prikkede ham i siden. "Kan du mærke det" hviskede hun for sjov..

Han kunne mærke vinden rev i hans hår, og regnen piske på hans ryg, som føltes som en svag tortur. Han smilte stille "Tak. Så ved jeg, at du ikke går og er bekymret for det længere," sagde han med et smil. "Jeg kan godt mærke det," sagde han og prikkede blidt igen, lige i siden.

Hayley kunne jo ikke mærke det begrund af trøjen hun lagde hovedet på skrå og smilede til ham, "Ups..jeg kan jo ikke mærke det" hun smilede til ham og prikkede ham to gange i siden.. hun var glad for hun havde den på for hun var kilden..

//Skal lige spise ^^ //