Skyggerne kalder!

"Hør. Den skjorte hjælper mig ikke, og den ville forvolde større hjælp, hvis du havde den på," sagde han og kunne mærke regnen på hans bare overkrop. Han sukkede, mens regnen løb gennem hans hår, lod sig klistre til hans pande, og derefter lod den sig dryppe ned på jorden, eller trille videre ned ad hans ansigt. "Tag den nu," sagde han og strakte armen frem, ved hjælp af den anden arm.

"Jo jeg ved den hjælper dig" sagde hun stædigt. Men sagen er at det ved hun jo ikek en skide om. Hayley sukkede og rejste sig hun sætte af og hoppede op i træet. "Stop jeg vil ikke være skyld i at du får smerte" sagde hun hurtigt og kiggede ned på trøjen. hun var så tæt på og tag den men hun gjoder det dog ikke ..

"Jeg ønsker ikke dig skadet, tænk hvis din elsker, kommer efter mig," sagde han og sprang op, men kunne ikke gribe fat med en hånd, så han måtte drætte ned igen. Med sin enorme styrke, landte han ordenligt. "Tag den nu," sagde han og sprang op til hende, og forsøgte at holde balancen, og fik holdt balancen på grenen. "Jeg giver ikke op, før du har taget skjorten," sagde han stille. han stod på enden af grenen, og vippede. Vinden rykkede i hans hår, mens den hylede.

"Nej!" hun lænede sig tilbage og lavede en saldo hun lændte i hug og gik roligt hen imod et andet træ og hoppede op hun hev fat i grene og svingede sig op. "Han kommer ikke og det er jo ikke din skyld men min egen" hun satte sig på grenen og kiggede hen på ham. Det blev kun sværer og sværer og lagde værer med og sige nej. hun gav et kort skrig fra sig da hun blev ramt af 50 dråber det samme sted..

"Gør det nu," sagde han og sukkede. Hun bevægede sig hurtigt i luften, men han løb hurtigt efter hende, og sprang op ad stammen, og over på et andet træ, og hoppede op mod hende, via det andet træ. "Tag dun den skjorte. Jeg kan høre, den måde du mishandler dig selv på," sagde han og landte på grenen, men meget hårdt, så det gav et stort efterryk.

Hayley rystede på hovedet. "Nej.. lad nu værer det er bedst du har den på" hun mærkede rygget og rejste sig op og hoppede ned. "Lad nu værer jeg vil ikke havde ondt" sagde hun roligt og begyndte og gå. og hun gipsede kort af smerte hun ville ikke kunne gå hele vejen hjem det gjoder sygt ondt..

"Hør. Jeg er stærk, jeg kan stå fast, det kan du ikke," sagde han og gik ud på enden af grenen, hvor den vippede. Han sprang hurtigt, og landte foran hende. "Tag den nu," sagde han lettere forpustet, træt af at jagte hende hele tiden. Det var ved at blive paraniodet det her?

Hayley sukkede men tog så roligt fat i hans arm og tog trøjen af og tog den på og bed sig svagt i læben. og kiggede på hans arm. "Tak" sagde hun roligt og kiggede lidt rundt. "Du er msåke stærker end mig men den her reng gør jo ondt" sagde hun roligt

"Jeg ved det, men jeg undlader at stønne. Jeg vil ikke have sex," sagde han roligt, og han kiggede på sin arm, da hun løsnede den op. "Tak, så ved jeg du kommer hjem idag," sagde han med et svagt grin. Det så ud som om, at smerten slet ikke plagede ham, men indeni, plagede det ham ret så meget.

Hayley lagde hovedet på skrå og kiggede underne på ham. "Hvad?..Hvorfor snakker du om sex?" spugerte hun uforståene. hun kørte en hånd igennem sit våde hår sa det faldte tilbage. "Ja jeg skal nok komme hjem. men hvad så med din trøje?" spugerte hun..

"Du gisper. Jeg vil ikke lyde som en der har sex. Da jeg aldrig har prøvet det, og ikke ønsker at prøve det," sagde han roligt. Han sukkede svagt, mens hun spurgte han om hans trøje. "Du kan aflevere den tilbage, en anden dag vi ses, hvis vi ses igen. Jeg møder op i skygger," sagde han stille. "Ellerws må du jo beholde den. Det ser ud til du godt kan li' den, og at den er god til at beskytte dig. Den beskytter dig mod alt hårdt og ondt," sagde han med et smil. "Behold den, du har mere brug for den end jeg," sagde han roligt.

"Øhm" hun rødmede og kiggede ned. "Ja men det lyder lidt anderledes når man har sex" sagde hun og kiggede stadig ned. Hendes rødme forsvandt da han sagde det han sagde at hun skulle beholde den, "Men det kan jeg da ikke, det jo din den betyder meget for dig" hun kiggede på ham og rystede på hovedet, hun begyndte og knappe den op for at give ham den..

Han smilte. Hun rødmede, men hvorfor? Det gav ingen mening. "Rødmen er sødt," sagde han, da han aldrig havde set det før. "Det klæ'r dig," sagde han roligt. "Det lyder ikke så anderledes, når en tager dig på et ene bryst, eller at regnen rammer dig. Det er samme smerte," sagde han stille. Han fangede hende, ved den knapå hun var kommet til. "Nej, behold den," sagde han og kiggede hende dybt i øjnene, med hans topasfarvede øjne, der glitrede skarpt. "Du har emre brug for den end jeg. Og den er fyldt med kærlighed. Og den kærlighd giver jeg videre. Nu kan du så give den videre, når du engang synes du ikke har brug for den mere," sagde han og gik tættere på hende, for at kanppe dem igen.

"Rødmen er ikke sødt. det er pinligt"sagde hun og bed sig kort i læben. Hayley slap læben. "Tak" sagde hun roligt."Men det er ikke helt den samme smerte den ene smerte nyder amn. den anden gør man ikke." hun kiggede på hans hånd hun havde allrede knappet den ned til navlen og hendes hvide trøje var våd så han kunne se hendes krop. hun tog fat i hans hånd. "Nej du skal ha den jeg kan ikke beholde den hvad nu vis jeg ødelagger den" sagde hun hurtigt, hun tog hurtigt fat i ahns hænder så han ikke kunne lukke den.

"Det er da sødt. Det klæ'r ihvertfald dig," sagde han bestemt og sukkede svagt. Han bed sig let i læben, mens han fokuserede på at knappe skjorten. "Nej du har ret. Men den ene smerte, er en smerte ligesom den anden. Den forskel er nydelsen af, at det gør ondt, med den man elsker," sagde han roligt, og sukkede svagt. Hans ånde kunne tydeligt ses, og han lagde ikke mærke til hendes trøje var våd, elelr gennemsigtig. Det ville de fleste, men han kiggede ikke engang efter det. "Jeg skal ikke have den, når du har mere brug for den. Desuden, så kan du ikke ødelægge den. Intet kan briste ægte kærlighed?" sagde han roligt, og han begyndte at ryste, da hun rørte ham. Han havde lyst til at springe tilbage, men gjorde det ikke.

"Ja jeg kan godt se hvad det er du mener" hun bed sig hårdt i læben og så ned på ders hænder og begyndte og fjerne hans hæænder og knappede den op da hun havde fjernet hans hænder. Hayley begyndte roligt og tag trøjen af og imens hun gjoder det kiggede hun ned. "Det er din også må jeg finde et andet sted og sove" det vidste hun godt selv ville værer umuligt og finde et sted lige her. Hayley's pæne krop kunne man se tydeligt og hendes sorte bh. Men Hayley ville ikke have at han gav den til hende. Det var hans." Her" hun kæmpede for ikke at stønne af smerte og hun lagde en arm om sig selv for at beskytte sig og dæk lidt af sin krop..

Han sukkede. Han bed sig let i læben, og kiggede hende i øjnene, med hans topasfarvede, strålende øjne. "Det er din," sagde han roligt, og kunne mærke da hans hænder blev fjernet fra hans skjorte. Han sukkede meget svagt, men hans ånde kunne stadig ses, så det var tegn på han sukkede. Hans brystkasse hoppede svagt. "Du finder ikke et sted at sove her, og vinden skubber regnen lige imod dig," sagde han stille. Han gik helt hen foran hende, så han blev ramt af regnen. Vinden tog hans hår, og skubbede det fremad. "Tag den nu," sagde han roligt, og skubbede den tilbage til hendes krop. Han lod ikke sit blik køre hen på hendes krop, som hvilken anden dreng ville gøre, men lod sine øjne hvile på hendes ansigt. "Den er til din beskyttelse. Jeg overlever, det lyder det ikke til du gør, hvis du skal være så sød. Nogen gange må man bare acceptere det, istedet for altid at være en people-pleaser," sagde han stille, og tog den, men lagde den om hende igen.

Hayley var glad for at han ikke kiggede på hendes krop. Men hun kunne ikke tag imod trøjen. Hayley har aldrig kunne tag imod noget hun ikke selv havde købt. Og derfor holdete hun heller ikke fødselsdag. "Nej" hun rystede på hovedet og kiggede bedne op på ham. "Tag den nu selv.. så må jeg vælte et træ et heller andet..men tag nu din trøje" hun tænkte lidt over vindene ´. Hayley løftede armene og pegede i en retning væk fra dem og vinde blæste nu den vej. "Se jeg klare mig tag den nu!" sagde hun og kiggede alvorligt på ham..

Han sukkede og kiggede ned. Han vidste godt hun ikke kunne sove herude, slet ikke i den mørke skov. Tænk hvis hun blev overfaldt, så følte han sig skyldig. Han holdte øjenkontakten, og sukkede igen, så hans ånde blev tydelig, hvid i kulden. "Jo, tag den nu," sagde han og holdte den på hendes skuldre. "Jeg tager den ikke selv, når der er en der har mere brug for den end jeg, lge foran mig," sagde han roligt, og stod bag hende. Han sukkede igen, ud i luften. "Du klarer dig. Jeg ville ønske det var sandt, men det ved du godt selv, det ikke er," sagde han stille.

Hayley bed sig hårdt i læben. hun pillede lidt på skjorten og lukkede øjne hårdt og rystede på hovedet. hun vendte sig langsomt om imod ham og holdte stadig en finger i retningen så vinden ikke ramte dem. "Jeg kan bare ikke beholde den..pleas tag den" hviskede hun og hun kiggede bedene på hende..

Han betragtede hendes lange hår, som gik i takt med hun rystede på hovedet. "Hør. Du kan ikke tage imod den, det kan jeg heller ikke. Hvis jeg tager imod den, kan jeg være skyld i du ikke kommer tilbage," sagde han meget stille. Han kunne næstne ikke sige det, da han ikke ville miste hende? Underligt nok. Han var glad for at kende hende, men ikke en forelskelse, det ville han aldrig mere.

Hayley kiggede ham i øjne og rystede kort på hovedet. "Det er kun min egen skyld..men det ville gører det meget nemmer" hviskede hun og kiggede kort ned i græsset hun stoppede med og bruge sin even og skulle til og tag trøjen af igen da hun vil give ham den-.

"Hør. Tag den så," sagde han bestemt. "Hvis du ikke tager den, så lover jeg mig selv, at jeg vil beskytte dig. Ment, at jeg vil stå vagt, når du sover. Jeg vil beskytte dig, indtil denne her regn har lagt sig," sagde han bestemt. "Det er det, eller at du tager imod min skjorte!" sagde han, og regnede med at det var en trussel, at han vogtede over hende, mens hun sov.

Hun rystede på hovedet af ham og tog den af hun lagde den om hans skulder og vendte sig om. "Farvel..behold den!" Hayley kiggede ned i jodern hun lagde arme om sig selv og fik vindene til og fjerne sig fra hende men rengen droppede stadig..

"Nej," sagde han og tog den af sig. Han løb den modsatte vej, op ad en stamme, og satte af med sin enomre styrke. Da han var over hovedet på hende, smed han den over hende skuldre, og landte foran hende. "Går det ikke snart op for dig, at du skal kalre dig. Går det ikke snart op for dig, at jeg godt kan li' dig. At jeg ikke vil miste dig?" sagde han roligt, og trådte bagud, så hun kunne fortsætte.