Silence blood In the Night?

Misaki rødmede meget og så på ham og bed sig blidt i læben
og sagde" sig ikke at du ... At du forelsket...". Hun så på ham
og turde ikke rør sig rigtig fordi hun ville hellere ikke længere
væk fra ham hun så på hans øjne og smilede lidt sødt
og rørte hans kind blidt og sagde" ved du hva jeg har opdaget??
Jeg kan rør ved dig uden du bliver for over varm"

"Jeg kan godt lade være at sige det... Men så vil jeg ikke sige sandheden. Jeg er ikke forelsket... Jeg er forekslet i dig, mere kan jeg ikke sige..." sagde han stille, og kiggede hende dybt i øjnene. Han bed sig blidt i læben, og lukkede øjnene, da han var ret trist. Han fik hende til at bløde, rødme. Han pressede hende for meget.

Misaki så rigtig nuttet ud i ansigtet
og tog noget sne og rullede det til en lille snebolle
og klaskede den langsomt og blidt ned i hans hår og grinte
og sagde"Jeg syntes vi skal lette steming og så når
mit hoved er klaret op kan jeg sige mit ærlige svar": Hun begyndte stille at løbe mellem
gravstenene og så rigtig nuttet og fjollede ud.. i mens hun gjorde det og
smilede sødt til ham

"Nej. Du skal ikke svare... jeg vil ikke skade dig, eller presse dig mere," sagde han stille. Han samlede noget sne op, og smilte til hende. Han kylede den afsted, med sin store styrke, men ramte gravstenen med vilje, så sneen splattede ud over det hele på hende. Han løb med sin store fart, hen, og hoppede oven på hende, og vre dsig rundt, så han lagde nederst. Han tog noget sne, og 'vaskede' hende, mens han grinte svagt. "Jeg vil ikke skade dig," sagde han, men grinte stadig.

Misaki grinte og så på ham og sagde"Hey det
snyd du brugte dine krafter hihi dit sne uhyre og du
skader mig ikke jeg bare ikke vand til nogen kan li mig"
Hun rødmede let og smilede og kærtegnede hans kind og ned mod hans
hage hvor hendes finger blidt rørte hans læber og hun så kiggede ham dybt
i øjnene og pustede noget af hendes hår væk fra ansigtet

//Må hellere gå i seng men kommer self på i morgen er altid
på der nær 11-12 tiden ^^//

Renai smilte. "Så vend dig til det... For jeg vil ikke af med dig. Jeg kan ikke blot lide dig... Jeg elsker di...." han stoppede sig selv. Turde han sige det, eller ville det skade hende igen? Han kunne mærke, at han ikke rystede, når hun var i nærheden længere. Nok fordi, han nød hun var så tæt på ham. Han sank en klump, og trak vejret dybt. Han lukkede øjnene, og nød hun kærtegnede hans kind. Han grinte kort, og fjernede så hendes hår fra ansigtet. Hun så så fristende ud - at kysse.

Misaki rødmede da han rørte ved hende
og et smil bredte sig ved hendes læber
hun kunne nærmest dufte Renai så tæt på ham var
hun.. Hun så ham i øjnene og sagde"
Okay så vender jeg mig til at du altid er tæt
på mig": Hun smilede sødt og prikkede ham blidt på
læberne

AHn trak vejret dybt. "Og, at jeg holder virkelig meget af dig," sagde han med et lille smil. Han lod sin ene hånd, køre hen over hendes kind, og lod den køre videre, gennem hendes hår. Blidt langsomt, nussede han hendes hår med den ene hånd. Forsigtigt tog han den anden hånd, og kærtegnede langsomt, hendes kind.

Misaki rødmede let og smilede kært til ham
og rejste sig op i det hun sagde" skal vi ? finde et sted
indenfor ? eller noget?": Hun kiggede lidt på ham
med et smil.. fordi hun var begyndt at få det lidt køligt

"Jeg... Jeg kan ikke gå ind i kirken. De har vievand, det dræber mig," sagde han stille, og kiggede på hende. "Indenfor lyder fint, men kirken og jeg går døden i møde," sagde han stille, og rejste sig i en fart.

Misaki så på ham og slog sig blidt i hovedet
og sagde" årh! dumme dumme mig det tænkte jeg
slet slet ikke over årh det må du undskylde Renai
jeg tænker bare slet ikke på dig som en vampyr
selv om du stadig er meget speciel". hun grinte lidt og
så rundt og sagde" hmm vis jeg bare kan huske hvor jeg smed
min jakke i første omgang". Hun smilede sødt og kiggede rundt

"Nej. Du er ikke dum..." sagde han stille. "Det er desuden kun dig, som kan fryse. Jeg er jo kold, medmindre jeg bruger min evne. JEg kan ikke fryse," sagde han stille. Han tog sin jakke af. "Tag min," sagde han, og gik om baghende, og lagde sin jake om hendes skuldre.

Misaki så på ham og havde lyst til at rødme da han lagde
den over hendes skuldre men gjorde det ikke
og sagde" årh! hvor er du bare nuttede Renai
tak". Hun gav ham et kys på kinden og smilede sødt
og begyndte at rødme lidt og sagde" nåår ja vis jeg fryser
for meget holder jeg bare dig helt ind til mig"

"Ja. Faktisk, så, ja," sagde han glad, og modtog kysset på hans kind. "Tak," hviskede han blidt i hendes øre, og kyssede hende blidt på kinden, med følelser.

Misaki rødmede meget og lod sit blik
hvile hen mod hans øjne og smilede sødt
i mens hun stille gav ham et kram og
sagde" du skal bare sige vis der noget
galt Renai".. Hun kiggede på ham og sagde
"forresten ? din jager form ? hvor mange
gange jager du ? Renai fordi det så ud til at du var
temmelig sulten"

"Der er ikke noget galt... du er jo i nærheden," sagde han stille, og lod sine hænder kærtegne hendes ryg. Han smitle stille. "Jeg jager kun, når du ikke er her," sagde han med et smil. "Jeg vil ikke udsætte dig for, at jeg jager dig," sagde han stille.

Misaki grinte sødt og sagde
"Du kunne heller ikke fange mig vis det var
fordi jeg rigtig fleksible og kan komme ud
af et hver greb ville jeg mene". hun smilede
kært og så på ham med en let rødmen i kinderne og
sagde" men det sødt af dig at du ikke vil udsætte
mig for fare"

Han bed sig let i læben. "Jeg har ingen ønsker om, at skade dig," sagde han stille. "Jeg tvivler ikke på, at du kan komme ud. Jeg holder ikke så godt fast i dig. Jeg vil ikke tvinge dig, du kan bare smutte, hvis det er det. Men spørgsmålet er, om du gerne vil ud af mit greb?" Spurgte han stille.

Misaki smilede og lagde en hånd på hans kind og
sagde" bare rolig Renai jeg ved du aldrig ville
angribe mig". Hun smilede sødt og gav ham et kys på
kinden og rødmede selv af det i mens hun stille så
ham i øjnene og sagde" Så? Renai hvordan blev du egenlig vampyr eller
er du født vampyr?"

"Jeg giver dig et hint. PAven, som startede den 200 år lange religionskrig. Fem år efter krigen startede, blev jeg bidt. Midt i Jerusalem," sagde han stille. "200 års krigen blev sat i gang, i år 1095..." sagde han stille.

Misaki så på ham overrasket og sagde
"Wauw ! det jo flere tusind år siden eller syntes jeg det er
men stadig wow". Hun smilede sødt og prikkede ham på
næsen og sagde" så du jo temmelig gammel du".
Hun grinte og gav ham et kram og sagde" men det
gør intet fordi du stadig dejlig gid det var mig der havde oplevet
så meget"

"Det var ret sjovt, for jeg gik jo i krig, og så vandt vi..." sagde han med et smil. "Jeg var læge... så jeg bed vores soldater, og så blev de jo også på en måde 'udødelige'... problemet var, at vi jo ikke kan klare vievand og kirker, kors og så videre. Problemet lagde der, at det var Den Hellige Krig" sagde han med et smil.

Misaki så på ham og sagde"Årh så forstår jeg det
bedre men du overlevede da hvilket jeg rigtig glad
for": Hun sendte et nuttet smil mod ham og
formede en lille snebold og sagde"Sker der noget
vis jeg kaster den her på dig"
Hun rakte tunge lidt og grinte sødt

"Ja. Du får igen," sagde han med et lille faretruende smil. Han havde stadig rundt om hende, og han lod sin ene hånd glide om livet på hende. "Hold fast," sagde han stille. Han ville vise hende, prikken over i'et, på at der fandtes andre end abre mennesker.

Misaki så på ham og rødmede og
tog blidt om ham og sagde" okay bare du lover
der intet sker mig Renai". Hun smilede sødt
og så på hans smukke ansigt og grinte kært