Silence blood In the Night?

Misaki så på ham overrasket og gik stille mod
ham og satte sig langsomt på knæ over for ham og
strøg ham over håret og smilede blidt
og sagde"Rolig der sker intet der er jo faktisk intet
sket Renai og desuden hva betyder et lille bid mellem venner
jeg bider bare igen". Hun holdte en finger op og viftede den stille frem og
tilbage i mens hun smilede lystigt og grinte sødt og så lidt på ham
og sagde" Men du meget smuk Renai og jeg sikker på en vær
pige vil falde for dig"

Renai sukkede stille. "Det er problemet. Jeg ønsker ikke, at folk skal falde for mig. Jeg er ikke et forhold værdig," sagde han stille, og kiggede ned i jorden. "Når jeg bider, skader det dig. Når du bider, vil jeg ikke kunne mærke det," sagde han stille, og bed sig kort i læben.

Misaki grinte fjollede og sagde" hvor er du nuttet Renai
og Jo du er da et forhold værdig det er alle det bare om
man vil i et forhold og virkelig gør noget for at det holder"
Hun smilede sødt og sagde" desuden vis du ikke kunne holde
dig tilbage så må du godt Renai men Kun dig ingen andre må
jeg sku jo nødig blive som en tom blod pose": Hun grinte og
smilede kært til ham og kløede sig i håret og så lidt på ham med sine
blå øjne og sagde" forresten så kan du vel ikke gør for det sådan rigtig
det er jo din natur??"

"Nej. Min natur er ikke at spise, eller suge andre folks blod. Min natur er at spise. Menneskeblod mætter mest, og trangen for det bliver større og større. Problemet er, at jeg også lever af dyr..." sagde han stille, og lukkede øjnene. "Jeg vil ikke bide dig. Jeg vil ikke tage imod dit tilbud," sagde han stille.

Misaki smilede og lagde sin hånd blidt på hans kind
og så ham i øjnene og sagde" Jeg mener hellere ikke du skal
bide mig men vis det skete ville det ikke gør noget Renai". Hun smilede
sødt og fjernede sin hånd og rejste sig op og så mod månen
og Smilede stille og kiggede over mod ham igen og sagde
"angående forhold er der så nogen du har et øje for Cutie"
Hun så venligt på ham og rødmede let

"Nej. Det har jeg ikke?" Sagde han stille. "Hvorfor? Har du for i fremtiden, at blive ved med at rødme, hver gang du spørger om noget. Men, hvorfor vil du gerne vide det?" Spurgte han, og kiggede på hende, med sine blodrøde, næsten ildrøde øjne.

Det var første gang Misaki blev lidt kold i udtrykket og vendte rykken
til ham og sagde" Jeg har det bare med at være lidt for genert
derfor rødmer jeg": Hun så lidt flovt ned i jorden og sagde"
Jeg var bare nysgerrig intet andet". Hun begyndte at gå lidt længere væk fra ham og så ikke på
ham men nærmere væk fra ham

Han var ikke den dramatiske fyr, som gjorde noget dramatisk, som at løbe efter hende og sige undskyld. Han trak stille på skuldrene. "Jeg mente det ikke ondt. Du ser sød ud når du rødmer," sagde han lavt, han var ikke sikker på, hun kunne høre det, men han sagde det, og ville nok ikke sige det igen.

Misaki stoppede op og så mod ham helt udtryksløs og sagde
"Tak og jeg rødmer kun fordi jeg kan li dig". Hun smilede
lidt og det lignede at hendes sne hvide hud kunne
flække i små millioner af stykker hvornår det sku være
vinden tog hendes hår med sig og duft så det blev spredt
mod Renai fordi vinden gik i den retning.. hendes lange hår kærtegnede
hendes ansigt... og kjolen flagrede.. hun gik lidt tilbage og satte sig ved en gravsten og så
på ham lidt uden rigtig at sige noget

Han kunne høre hende. "Det klæder dig stadig... Og hvordan li'?" spurgte han stille, og bed sig i læbe, samtidig med, at han slap sine hænder, så han ikke knyttede dem mere. Han stod med ryggen til hende, og kunne ikke se på hende mere, ikke lige nu. Hun var desuden meget smuk. Det tiltrak ham lidt...

Misaki så på ham og gik stille hen til ham og
prikkede blidt til ham og lagde blidt en finger
på hans dejlige læber og kneb øjnene sammen og
sagde med en blid stemme" Det min lille hemmelighed"
Hun så ham i øjnene og fjernet blidt sin finger og samlede sine hænder bag rykken
og svang lidt med sin kjole og undgik at rødme
selv om hun kunne mærke hun var ved det igen ^^

"Men... En hemmelighed er ikke en hemmelighed, hvis man kun er en... Hvis man er tre, er man for mange. Der skal to til en tango, ligeså skal der til en hemmelighed. Og så vidt jeg ved, så er der kun mig, så fortæl," sagde han med et smil. Han havde helt glemt, at hvis hun fortalte ham det, så var det jo heller ikke en hemmelighed længere.

Misaki grinte og viftede sin finger fra side til side
og sagde" No cant doo Det min lille Secret og jeg siger den
ikke specielt ikke når den er om lille dig". Hun smilede
og sagde" og Der kan også være en til tango men så ville
det være kedeligt eller bare slet ikke være tango??".
Hun roede lidt i sit hår og så forvirrede på ham og grinte sødt

"Hmm... så må jeg gætte på, hvad det er..." sagde han med et smil. Han smilte varmt til hende. "I think I figures out!" sagde han, mens han nikkede stille efterfulgt, et stort smil. Han sukkede roligt, og rettede lidt på sit sorte hår, mens hans blege hud i mørket, blev lyst op af månen.

Misaki grinte og sagde" nåå så det tror du hva!??"
Hun smilede kært og så på ham, Hendes lange
sne farvede hår blev helt oplyst af månens skær det så helt magisk
ud og hendes blå øjne trådte mere frem nu da hun så ham i øjnene og
sagde" hva tror du så min lille hemmelighed er". Hun lagde en finger
på sin læber og smilede sødt

"Venner?" sagde han stille. Det var ikke det han troede, men han sagde det omvendte, for at se, om det var det. For hvis hun sagde ja, så havde han taget fejl. Hvis hun sagde nej, så havde han ret.

Misaki smilede og sagde" Måske eller måske ikke eller måske
man ved aldrig hva min lille hemmelighed er cutie"
hun grinte og så lumsk på ham og sagde" du gætter det aldrig
og uanset hvad du siger vil jeg ikke sige noget": Hun grinte og prikkede
blidt ham i panden og smilede sødt.

"Hvis du sagde det, så vill jeg love at acceptere det?" sagde han stille, og kiggede på hende, med sine blodrøde øjne, som betragtede den smukke pige foran ham.

Misaki rødmede nu og havde ikke gjordt det
i langt tid og sagde" jeg fortæller det ikke det kan jeg
ikke fordi det min hemmelighed og jeg vil nødig gør et eller
andet der gør dig glad eller trist eller jeg ved det ik rigtig
nu forvirrer jeg vist bare mig selv": Hun kløede sig i håret
og vendte sig om men da hun vendte sig trådte hun på noget is på en af
gravstenes plads og røg direkte ned på røven

Renai som stod lige bag hende, fik ikke grebet hende, men fik kastet sig under, og greb hende, et par centimeter fra hans krop. "Pas på..." sagde han stille. Han havde sine hænder, fladt på ryggen af hende. Han lod sin ene hånd placeres i midten, så han med den anden hånd, kunne køre hånden over hendes kidn. Hun var så sød når hun rødmede. "Jeg beder dig kun om en ting... At sige det," sagde han stille. 2Jeg vil gøre hvad som helst," sagde han stille. "Hvad som helst," gentog han stille, mens han lagde og holdte hende.

Misaki vendte sig om og så på ham og over
rødmede og sagde"Nej det for pinligt jeg kan ikke"
Hun så ham i øjnene og var rigtig flov nu og sagde
"Jeg... Jeg ved ikke om jeg tør sige det"....
Hun strøg sit hår væk og så på ham lidt og rejste sig op
og flettede langsomt sine ben og stod og vaklede lidt
fra side til side genert

"Bare luk øjnene og sig det. Du behøves slet ikke vente, du skal abre sige det..." sagde han stille, og smilte til hende. "Men hvad vil du ahve til gengæld for, hvis du siger det?" spurgte han med et smil.

Misaki så på ham og sagde" Jeg behøves ikke noget til
gengæld og jeg siger det ikke fordi du vil bare grine eller
syntes jeg mærkelig eller være ligeglad". Hun så lidt væk fra ham
og vidste ikke om hun sku grine eller bare tie stille

Han sukkede stille. "Jeg lover, jeg vil tage dig alvorligt... ligner jeg den type, som håner folk?" Sagde han stille. "Desuden, så har jeg vist dig, at der er emre mellem himmel og jord, end mennesker kan fatte... og du synes da ikke, at jeg er mærkelig, vel? Så, hvorfor skulle jeg synes du er mærkelig?" Spurgte han stille, og stod bare stille. Han ville ikke træde tætter på hende.

Misaki så på ham og sagde blidt"stoler du på mig Renai".
Hun kiggede blidt men fast på ham og holdte sine
hænder op foran hjertet og kiggede stille på ham