Silence blood In the Night?

Misaki rødmede og sagde" fra første gang jeg så dig til du
lagde min hånd over dit hjerte til du kyssede mig, til du sagde
jeg lignede en engel, og nu da du ville stoppe dig selv, ved at kaste dig hoved
løst ned mod jorden, uden at tænke over hvad der ville ske bagefter"
hun grinte og så på ham lidt og rødmede meget og smilte og sagde
"Er du okay Renai??"

"Det er ikke at binde sig. Du kan stadig gå ud og finde en anden. Jeg er ikke det værd. Du skal ikke binde dig til mig!" sagde han stille. Han bed sig kot i læben. "Jeg er okay... Det er min ryg ikke," sagde han stille.

Misaki sagde" jeg ville ikke Ha nogen andre og
jeg vil lære dig rigtig godt at kende og lære alt om
dig og binde og kytte mig udelukkende mega til dig"
Hun grinte og sagde" vis du bider dig i læben igen
bider jeg hul i min læbe og jeg ved hvor sulten du er
Renai". Hun smilte og strøg ham over kinden blidt

"Jeg... Jeg vil ikke binde dig. Vil du ikke godt være sød at forstå. Jeg elsker dig, og jeg vil ikke binde dig til mig, når du ikke føler dig parat til at blive bundet," sagde han stille. "At knytte to sammen, skal være noget specielt," sagde han stille.

Hun smilte og grinte sødt
og kyssede ham på panden og sagde
"Jeg mente heller ikke i nu men en dag
er jeg Men jeg holder meget af dig og
ville sikkert blive syrlig jaloux vis du bagte på
en pige ikke omvendt". hun grinte ved tanken om det
og så stille på ham og begyndte at rødme let

"Du skal tænke sådan her :: men en dag, så er jeg klar. Men en dag, så har han budnet sig til en anden," sagde han stille, og skulle lige til at bide sig i læben, men lod læberne glide ud med det samme igen.

Misaki fik tåre i øjnene og rejste sig op og så ikke på ham men
sagde" okay men så har han jo det". Hun tørte tårene væk og
sagde ikke et ord efter det... men satte sig stille ned i sneen
og tegnede et hjerte

Han bed sig i læben, da hun ikke kunne se det. "Min skat..." sagde han stille, da han elskede hende. Men meningen var, at han ville have sagt: Misa. "Undskyld. JEg mener Misa," sagde han stille. Han rejste sig op på knæ, og kravlede hen til hende. Hans ryg var helet. "Misa..." sagde han stille, og kiggede ned på hendes hjerte. Han tog hendes hånd, og skrev et R i sneen. Han sukkede roligt, og skrev selv et M. Han blev lidt nervøs for hendes reaktion, da han skrev R i - Renai og M i - Misaki. Han skrev navnene ovenover hjertet.

Misaki så lidt på det og smilte sødt
og sagde" Renai er du okay? altsår er din
ryg okay". hun havde glemt hvor ked hun var
fordi hun bekymret sig for meget om renai til
at tænke på sig selv. Hun tog stille hans hånd og sagde
"vil du gerne ha en anden end mig Renai"

Han sukkede og kiggede ned. Han lukkede øjnene, og tænkte rigtig grundit om. "Ja," sagde han til det med ryggen, mend et ville nok godt kunne misforståes. "Misa... Du er den jeg elsker, ikke en anden." HAn sukkede roligt. "Jeg elsker kun dig, og vil kun have dig. Men som du selv sagde, er der mange andre, som også gerne vil have mig," sagde han stille. 2Jeg vil virkelig gerne have dig," sagde han roligt.

Misaki slap hans hånd da han sagde "Ja". og sagde" Hvad
mente du ja til vil du gerne ha en anden end mig.."
Hun kiggede lidt lamslået på ham og rystede på
hovedet og sagde" Renai vi har jo mødt hinanden
altsår lige nu og .... Og jeg vil ikke presse dig eller
noget jeg tør ikke sige jeg ... jeg". Hun så lidt væk fra ham og
kiggede ned i sneen og begyndte at gå ldit og
sagde" Renai du for go til mig".

"Misa... Du synes jeg er for god til dig. Det synes jeg ikke. Du slipper ikke af med mig. Jo, sig til mig, du ikke elsker mig. Og så kan jeg lade dig være," sagde han stille. "Og det der, ja. Det var til ryggen, den ahr det fint,2 sagde han og rejste sig. Han gik hen mod hende, men holdte sig lidt på afstand.

Misaki vendte sig om og så på ham
hendes tåre trillede som perler ned af hendes
blege sne hud og hendes hår svang i vinden
som sne der faldt blidt.. hun kiggede på ham med sine
klare våde blå øjne oplyst af månens skær
og løb hen til ham og holdte om ham og sagde
"Det ville jeg aldrig ku sige fordi så ville jeg lyve for
mig selv".. hun kiggede på ham og lagde hovedet ved hans brystkasse
og trak vejret dybt.. og sagde" og jeg lovede at kramme og holde
dig ved mig når din ryk var iorden"

Han lod sine amrne omringe hende, og lod sine hænder køre blidt ved hendes ryg. "Sig det nu," hviskede han. "Det er okay at lyve. Men det er ikke okay at binde sig, hvis man ikke elsker personen, virkelig elsker personen... Du ved elsker elsker," sagde han stille.

Misaki klemte en tåre ud og sagde" jeg ville
ønske vi ku ha været venner i længere
tid Renai uden alt det her drama". Hun så op på ham
og sagde" jeg kan ikke sige det jeg vil ikke". Hun så lidt
på ham og sagde" skal vi ikke ændre emne jeg begynder
bare at få næse blod igen"

"Vi er da venner endnu?" sagde han stille, og fangede hendes tåre. "Hvis vi skal skifte emne, så vil jeg spørge dig om noget. Du siger du ingen frygt har. Har du heller ikke frygt, for at miste mig til en anden pige?" spurgte han stille.

Misaki så på ham og inde i hendes hoved var det som
om hele hendes lille drøm styrtede i tusind stykker
hun så på ham og begyndte at få næseblod igen og
rødmede og holdte sig for næsen og vendte rykken til ham
og sagde" nej det er jeg ikke fordi jeg ved hun vil tag
bedre af dig end jeg vil ku"... hun så lidt på næsen og holdte
det ødelagte stykke trøje op ved sin næse...

"Men... Vi er venner endnu," sagde han igen. Han bed sig kort i læben, da hun havde vendt ryggen til. HAn gik hen til hende, og lagde armene om hende bagfra. "Spørgsmålet er ikke om at passe på. Det har jeg kunnet i 900 år nu. Jeg skal passe på dig..." sagde han stille. "Spørgsmålet er; er jeg lykkeligere hos hende. Og du har gjort mig lykkelig, ikke en anden, men dig," sagde han stille.

Misaki skubbede ham blidt væk og Sagde" Renai det til dit
eget bedste jeg skubber dig væk fordi som
du måske kan lugte nu bløder jeg"... hun vendte sig mod ham og holdte
det dryppende blødig stykke revet trøje ved sin næse og så lidt
nervøst på ham

Han lod sig ikke skubbe væk. "Jeg bliver kun frsitet af dine læber ligenu," sagde han stille. Han sukkede roligt. "Jeg er bare ked af, at jeg får dig til at bløde," sagde han stille.

Misaki rødmede mega og sagde" mine
læber Why?"... hun kiggede lidt på ham og
over rødmede og tog stille trøje stumpen væk.. og tog noget sne
på og fik blodet væk... Hun kiggede lidt på ham og bed sig let i sin
læbe med sin hjørne tand og kiggede mod jorden
og sagde" jeg troede jeg du ved ville friste dig med mit blod"

Han sukkede stille. "Jeg ved det. Dit blod frister også. Men det er ikke lige så friskt, som det der kommer lige fra årene," sagde han stille. "Det er derfor vi vampyrer bider ved halsen, der sidder hovedpulsåren," sagde han med et smil. Han fjernede hendes hår fra halsen, og lod langsomt sin mund køre derned. HAn stoppede et lille stykke derfra. "Stoler du på mig, og på jeg kan styre mig?" spurgte han stille.

Misaki undrede sig lidt over
hvad han mente med det men sagde
"? Ja self stoler jeg da på dig Renai
men lige inden der sker noget hvad
har du tænkt dig? at gøre som jeg allerede tror
du har tænkt dig?"

"HVad tror du da, jeg har tænkt mig at gøre?" Spurgte han stille, mens han smilte lidt over, at hun stolede på ham. Det var ikke alle, der ville det, slet ikke hvis de vidste, at han var vampyr.

Misaki rødmede og sagde" Kysse min hals bide mig?
Øøøh Slikke på min hals bide mig i øret igen?"
Hun rødmede mere og så flovt på ham og grinte sødt