Silence blood In the Night?

"I'll promise," sagde han stille, og løftede hende blidt op fra jorden. "Hold fast om mig," sagde han stille, med en blid stemme. Han kiggede med tomme øjne, frem for sig.

Misaki gjorde som han sagde
og holdte godt fast om ham og smilede sødt
i mens hun ikke helt rigtig vidste hva ville ske..
Men hun stolede på ham meget

Han kiggede rundt. "Vi starter .... nu!" Sagde han, og løb, med hans super fart, rundt på kirkegården. "Hold godt fast," sagde han, da han pludselig satte af, over en grav sten. Han landede på en anden gravsten, og sprang videre og greb fat i et træ, hvor efter han trak sig selv op. "Ville et menneske kunne gøre det?" spurgte han stille. "Og til sidst," sagde han stille, og tog hendes hånd hen til hans brystkasse. Hans hjerte hoppede i takt, som det skulle. Som om han slet ikke havde rørt sig.

Misaki så på ham og sagde"Jeg troede slet ikke
vampyr havde et hjerte der ku slå?". Hun kiggede lidt
på ham og sagde" forresten Renai du har da egenlig været
ved mig i lang tid er du slet ikke begyndt at blive sulten eller
noget?"

Han smilte til hende. "Vi er levende døde... Vi er levende, med hjerte og alt det der. Men døde, så vi ikke kan slås ihjel igen?" sagde han med et smil. "Måske lidt sulten, men det kan du se på min hud," sagde han stille. Hans hud var blevet lidt blegere, og hans øjne var gule. "Men ligemeget," sagde han roligt.

Misaki smilede og så på ham og sagde
"org! ja det har du ret i nu når du nevner det kan
jeg godt se det men det klær dig". Hun smilede kært
og rødmede lidt og holdt stadig om ham

De sad i et træ, og han smilte til hende. "Tak. Du er også bleg .... du er smuk," sagde han stille, han hviskede det i øret af hende. Blidt og sødt. Han smilte roligt til hende.

Misaki rødmede og sagde" årh tak Renai". Hun smilede
og så lidt på ham og sagde" Bare du ikke bliver for sulten
og æder mig" Hun begyndte at grine og smilede til ham
efter som det var ment for sjovt

Han bed sig let i læben. "Jeg er tror ikke det sker," sagde han, og kiggede ned. Hun havde ramt et ømt punkt. Hvis han blev sulten nok, spiste han, hvad han kunne.

Misaki prikkede ham på panden
og grinte sødt i det hun sagde"du fjollede
ved du godt det Renai der sker intet bare
tag det roligt". Hun rødmede let og strøg ham over håret

"Det ved du desværre ikke," sagde han stille. "Jeg kunne gøre dig udødelig, men..: Nej!" Sagde han stille, og bed sig let i læben, og sukkede roligt.

Misaki så lidt på ham og sagde" had sagde du Renai??
og stop med at bid i din læbe din lille vampyr unge".
Hun grinte sødt og rørte blidt hans læber og smilede
til ham ^^

"Jeg sagde bare, at jeg kunne gøre dig udødelig... Men, nej. Jeg vil ikke bide dig..." sagde han stille. Han bed sig kort i læben, og lukkede øjnene.

Misaki rødmede og kyssede ham på halsen
og smilede sødt og sagde" hvor er du nuttet
Renai når du sådan bliver bange for at skade mig"
Hun strøg ham over kinden blidt og sendte et
kært smil til ham

Han smilte varmt til hende, og lod hende kysse ham på halsen. "og du er nuttet, når du rødmer," sagde han stille. Han lod en hånd køre over hendes kind, og kærtegnede den kort. "Jeg vil bare gerne have, at du lever dit liv..." sagde han stille.

Misaki så lidt på ham og sagde" men jeg vil ikke
blive gammel måske en dag får du lov til at
gøre mig udødelig". hun smilede sødt og så ham i
øjnene og sagde" Men der har du sikkert allerede
Pige så der må du nok ikke?"
hun grinte sødt og prikkede lidt til ham

"Jeg har ngen pige... Og, nej. Du bliver gammel, jeg vil ikke gøre dig udødelig," sagde han stille. Han bed sig roligt i læben, og kiggede ned. "Dit blod er meget godt for mig. Jeg kan ikke bare gøre dig udødelig. Det kræver stor viljestyrke," sagde han stædigt.

Misaki så lidt på ham og sagde"Jeg vil ikke være gammel
blive gammel". Hun kiggede lidt på ham og
undrede sig og sagde" joo du har sikkert en pige der"

"Jeg har ikke tænkt mig, at bide dig. Jeg har ikke tænkt mig, at gøre dig udødelig. Du skal leve dit liv!" Sagde han roligt, og smilte til hende. "Jeg harn ingen pige?" sagde han stille.

Misaki sagde" jamen hvordan kan jeg leve
mit liv vis jeg bliver gammel og du ung
og jeg mister dig".... Hun holdte sine hænder for sin mund
og efter som de stadig var oppe i træet slap hun ham jo
da hun gjorde det... Hun faldt ud af hans greb og gled ned fra træet..
men nået at få fat i en anden gren neden under... og så på ham
lidt og sagde" ups undskyld min fejl".

"Pas på," sagde han stille. Han oppede ned til den anden gren. Han trak hende op på den gren. "Hør. Jeg vil ikke bide dig. Jeg holder for meget af dig, til at bide dig?" sagde han stille.

Misaki smilede og sagde" du skal heller ikke
bide mig søde men jeg vil bare ikke blive gammel".
Hun så lidt på ham og holdte om ham og sagde" jeg
bange for at falde ned igen"

"Jeg bider dig heller ikke..." sagde han stille. "Du bliver gammel, og lykkelig..." sagde han stille. "Der er ingen der skal bide dig, du skal vokse dig gammel, se livets lyse sider," sagde han stille.

Misaki så på ham og sagde" og hvad vis nogen
bider mig og jeg bliver vampyr eller demon hva?
ville der så ske?"
Hun kiggede lidt på ham og så ned

"Øhm... Hvis du bliver bidt af en dæmon, så er du død og bliver en engel... Jeg ved, at du ikke bliver dæmon. Du er så sød... Og engle er vampyrs værste fjende. Så vi må håbe, du ikke dør... Hvis du bliver bidt af en anden vampyr, så vil jeg personligt sørge for, at han bliver brændt," sagde han stille. "Du skal kun bides, hvis du vil bides, og kun af den du vil bides af," sagde han stille.