Silence blood In the Night?

Misaki smilede og gav ham blidt et kys
på munden og rødmede og sagde
"Tak og det var fordi du er så nuttede ved
mig Renai". Hun så lidt flov ud men smilede
kært til ham

Han kyssede hende ømt igen, og smilte. "Jeg er ikke nuttet. Jeg hader bare, at folk jeg godt kna lide, mister jeg. Det gør jeg nogen gange," sagde han stille, og kiggede ned i jorden, selvom de sad oppe i træet.

Misaki krammede ham lidt mere og smilede
sødt og sagde" Du mister aldrig mig Fjolle
så smil igen for min skyld". Hun smilede kært
og strøg ham blidt over kinden

"Derfor er jeg stadig bange for at miste dig," sagde han, og lagde en hånd på hendes kind. Han lod sin tommelfinger kærtegne hendes kind, mens han sad og bed sig i læben.

Misaki så på ham og rørte blidt hans
læbe og sagde" ikke bid dig så meget i
læben søde selv om du ser nuttet ud når du
gør det"

Han sukkede stille, og slap sine læber... "Jeg vil hellere bide mig selv, end jeg vil bide dig," sagde han stille, og kiggede på hendes lyse hals. Hans egen var meget blegere, og det var han ikke specielt glad for, selvom den blege hud fremhævede den svage six-pack han havde.

Misaki strøg noget af sit hår væk så
hendes hals var tydeliger uden rigtig at vide
det og så på ham og rødmede meget i det hun nærmede
sig ham og hviskede i hans øre
"Hvorfor har du da lyst til at bide mig nu ? Renai"

Han bed sig let i læben. "Måske. Din hals frister, dit blod dunker... Jeg har ikke spisst. Men jeg klarer mig," sagde han stille, og lukkede øjnene, da hun kom tæt på. Han kunne derfor mræke hendes hejrte slå, hvilket fristede ham mere.

Misaki smilte og var jo meget tæt op af ham
hun så lidt ned mod jorden og sagde" vis du sætter mig ned kan vi
gå en lille tur rundt i den her Dunkle magiske skov".
Hun smilede og så lidt på ham og rødmede

"Magiske? Det tror jeg ikke. Det er en normal skov?" sagde han stille. "OG det ville ikke hjælpe mig," sagde han stille, og hans hud var helt bleg, da han var sulten.

Misaki sagde" nej men stadig så kan jeg måske
få dig til at tænke på andet". Hun så lidt undrende på
ham og sagde" hvorfor ville det ikke hjælpe dig??"

Han smilte stille. "Årh, søde da. Du får mig altid på andre gode tanker," sagde han stille, og sprang ned. Han strakte armene ud. Han smilte stille, "Spring. Jeg griber dig. Stol på mig," sagde han med et varmt smil.

Misaki rødmede meget og sagde" tak smukke tror jeg?"'
hun sprang ned der fra og råbte"JEG KAN! FLYVE JAHUU!!"
Hun grinte og landede i hans arme og smilte sødte
og sagde" såå skulle vi gå lidt rundt".
Hun viftede sit hår væk fra sin hals og smilte og satte det
op i en hesthale

Han greb hende om livet, mens han stille, løftede hende ned på benene. "JEg sagde du kunne stole på mig," sagde han med et smil. "Et spørgsmål. Skal vi gå i mit, eller dit tempo?2 spurgte han drillende.

Misaki hoppede stille op på hans
ryg og grinte og sagde" Fjolle!!! altsår"
Hun grinte og så lidt på ham og grinte mere
og gik ned og sagde" mit tempo"
Hun kunne dufte ham hvor duftede han dog godt.
Hun begyndte stille at gå og tog sig lidt til halsen og sagde
"Jeg tror jeg snittede mig på en gren på vej ned? bløder jeg nogen steder"
Hun så på ham, hun havde fået en lille flænge på halsen der ikke blødte i nu

Han bed sig i læben. Han duftede stille. "Du bløder ikke... Men det gør du snart," sagde han stille. "Gør det ondt?" spurgte han roligt. "Jeg ville gerne kysse på det, men jeg er bange for at bide dig så," sagde han stille.

Misaki smilte og sagde" nej det svier kun men bare rolig"
Hun rev noget af sin trøje i stykker og bandt om halsen blidt
og smilte sødt og sagde" så nu bløder jeg ikke men du kan nok
lugte det men overlever du ikke det eller retter overlever jeg ikke det"
Hun grinte sødt og prikkede lidt til hans næse ^^

"Vi overlever begge," sagde han stille. "Jeg kan bare ikke love, at du vågner op uden at have fået større hugtænder," sagde han stille, og han bed sig derefter lidt i læben.

Misaki så på ham undrende og
sagde" lad vær med at bide dig selv i læben smukke"
Hun kærtegnede blidt hans læber og smilte sødt
og sagde" hvad mener du Renai". Hun gik tæt på ham og
så ham i øjnene

"Jeg er ked af at sige det... Jeg synes bare... Du frister mig," sagde han stille. Han bed sig stadig i læben, bare hårdere, da hun gik tættere på ham. "Du har engleblod i dig, du er så sød. Smuk som en engel. og så har du mættende menneskeblod," sagde han stille.

Misaki så på ham og sagde" stop med at bid dig
i læben Renai du ender med at bide hul". Hun så på
ham lidt og stod nu helt op af ham og sagde
"syntes du virkelig jeg som en engel? Renai": Hun strøg
ham over kinden og rødmede meget nu. man ku stille
se hvordan det viste sig i hendes smukke sne hvide ansigt
og hvordan de himmel blå ulve øjne stirrede mod hans øjne

"Der er forsent," sagde han stille, og åbnede munden lidt. To lettere dybe huller var lavet i hans læbe, da han havde de store hugtænder. Han kunne bare ikke bløde, da han ikke indeholdte blod? Han sukkede roligt. "Ja, Misaki. Jeg synes du er en engel... Min engel," sagde han stille.

Misaki så hullerne og sagde
"Renai årh! se de huller årh! din stakkel!
kom her"... Misaki tog ham ind til sig og
kyssede blidt hans underlæbe og så på ham og
strøg ham over kinden og sagde" Du må aldrig bide
så hårdt i dig selv igen okay Renai aldrig okay Aldr". Hun stoppede
da hun hørte Min engel og så lidt på ham og sagde
"Hva mente du med din engel". Sagde hun blidt og rødmede
let så det rigtig ku ses på hendes bløde hvide hud

"Jeg kan ikke love, at jeg gør det igen, hvis du gør det der. Jeg nyder det," sagde han stille, og lukkede øjnene. Han kiggede på hende. "Undskyld... JEg... Bare lige en kort drøm, undskyld," sagde han stille. Nu var han bare dummere. Han havde lige indrømmet, at hans drøm var, at hun var hans. Han slog sig selv i panden med en flad hånd.

Misaki forstod det ikke rigtig så da han slog sig selv
begyndte hun at grine mega og sagde"Haha! du så
sjov Renai men nogen gange taler du så? forvirrende
at man slet ikke kan finde hoved eller hale". Hun grinte
og puffede lidt til ham og gik videre hun kiggede rundt
og så frækt/lusket på Renai og tog noget sne og klaskede på
hans ryk og råbte" Duuuu! Er DEN!". Hun begyndte at løbe
Man kunne se hendes hvide hår flagre med vinden