Silence blood In the Night?

"Det er rart du ikke forstår mig, for ellers ville du rødme mere," sagde han med et smil. HAn løb efter hende, og tog hende op under hans arm. "Hej søde. Farvel igen," sagde han, og løb videre, men slap hende, så hu faldte få centimeter ned i sneen, med ryggen først.

Misaki satte armene ned i sneen og så rundt og sagde
"Hey! RENAI! det snyd Du må ikke bruge dine vampyr kræfter din
din?? Lille sjove snyde dyr". Hun grinte og så rundt efter ham og
rejste sig op fra sneen og faldt
forover fordi hun mistede balancen så hun stak
hovedet ned i sneen og røven i vejret..
hun rødmede mega og løftede hovedet for sneen og begyndte
at grine af sig selv og pustet noget hår væk

Han smilte. Han løb over til hende, og satte sig på hendes struttende røv. Han smilte lidt. "Hvor meget vil du give væk, for at jeg flytter mig?" spurgte han stille, med et lille ondt smil.

Misaki så på ham og sagde"
Hey! Renai altsår Måske Lidt blod
eller et kys ?". Hun grinte og sagde" renai kom Nuuuu
Flyt dig nuuu" Hun prøvede at komme fri

Han smilte. "Næh! Jeg skal have noget igen. Du bestemmer selv," sagde han stille, og lagde armene over kors, som et stædigt lille barn, som ikke måtte få en sølle slikkepind!

Misaki grinte og sagde" okay okay du får lige det du
vil ha Hvad med et Kys på læberne fra mig hva?
et lidt langt". Hun rødmede mega og sagde" eller en slikkepind"
Hun grinte lidt

"Jeg bestemmer ikke selv. Det er dig der skal give mig det..." sagde han stille, og smilte til hende. "Jeg vil bare gerne have noget. HVad det er, er ligeglydigt. Bare det er fra dig," sagde han stille.

Misaki smilte og fik sig rejst
op og kom rigtig tæt på ham
og over rødmede .. Hun tog sig til
sin kind og så på ham og rødmede mere og kyssede
ham blidt på læberne og sagde" så.... såen"
Hun så på ham flovt og rødmede yderliger

Han modtog sit kys, og smilte stille. "Sådan. Var det så slemt?" spurgte han stille. Han bed sig i læben, så to nye huller kom til syne. Hun havde været tæt på ham, da hun kyssede ham. Blodet sivede ind ad hans næsebor.

Misaki tog blidt fat i hans underlæbe
og så ham i øjnene i mens hun stod tæt op af
ham krop mod krop og sagde sødt"Renai stop så
Du skal ikke lave huller i dig selv som om du er en
ost"
Hun slap stille hans læbe og kørte sin hånd gennem hans hår og
smilte sødt og rødmede lidt mere og sagde" nej det var vel ikke så slemt"
Hun tog trøjen stumpen om sin hals væk og smilte og sagde"
se Nu det stoppede helt med at bløde jeg heler sikkert allerede"

Renai sukkede roligt, og trådte et skridt tilbage. "Jeg... Jeg..." HAn sad fast der, og kiggede lettere panisk rundt. Han sukkede, og sprang op i træet igen, og gemte sig der. Hvad havde han gang i? Han var forelsket i en anden. Det havde han lovet ikke at være. Han kunne vælge, enten at gå derned, eller blive heroppe. Med andre ord: Have det godt, eller såre en anden, og have det skidt. Han bed sig i læben, og hoppede hurtigt op, hvor hun ikke kunne se ham længere. Han lod sit ansigt være gemt bag hans lår, mens han havde trukket benene op foran hovedet.

Misaki så på ham og kunne forstå det nu..
Hun så mod ham og sagde" jeg forstår"
Hun begyndte at løbe sin vej hun ville ik rigtig
se på ham mere overhovedet hun ville bare væk

Han bed sig i læben, mens han kiggede op i himlen. "Undskyld... Men jeg har et hjerte, og det vil jeg følge," sagde han, som snakkede han til en deroppe. Han havde lovet sin mor, aldrig at skade nogen. Men heller aldrig elske nogen. Det måtte de ikke under den Hellige krig. Han bed sig i læben, og fik øje på hende. Om han så skulle brække sine ben for hende, han skulle have fat i hende. HAn kravlede op i kronens top, og sprang derud fra. Det gjaldt liv og død. Hans hjerte bankede hurtigt, og han ville bare gerne sige noget til hende. Dog kunne han ikke nå hende, det var forsent. Han krummede sig sammen, for ikke at tage alt for stor skade. Da han ramte jorden, kiggede hanop i luften. "Jeg elsker dig... Misaki," sagde han for sig selv, oglukkede øjnene. Han havde brækket ryggen, og var ubevægelig.

Misaki skrig da hun hørte det og så Renai og råbte
"NEJ! RENAI! nej nej ! nej Dit Dumme dumme ! dumme
Sjove Dyr". Hun løb hen til ham og vidste ikke om hun sku
tag ham op eller noget hun var så ked og forvirret..
Hun strøg ham over håret og tænkte*han har et hjerte*
Hun lyttede til det og så på ham og sagde" Renai Jeg ber dig
kom nu til dig selv vampyr kan hele ikke også?
de kan hele alt ik?". Hun så på ham og vidste ikke hva hun sku gøre
tårene trillede ned af hendes kinder og hun var helt panisk...

"Misa... Du har fortjent bedre end jeg. Jeg stikker af på de værste tidspunkter... Jeg er virkelig virkelig ked af det," sgade han stille, og sukkede. "Jo, de kan hele. Men en brækket ryg sker ikke hver dag," sagde han stille, og lod sit hjerte tale. Det slog meget hurtigt, fordi han elskede hende.

Misaki sagde" så håber jeg den Heler hurtigt
så jeg kan holde om dig og aldrig slippe dig
dit stunt dyr hvad havde du dog gang i og self
fortjener jeg ikke bedre jeg har da det bedste foran mig"
Hun grinte og strøg ham over håret blidt og lagde sit
hoved blidt på hans brystkasse ved hjertet og sagde"
Du så Dejlig Renai og vis nogen fortjener bedre gør du
det ingen pige i verden er go nok til dig tro mig"

Han trak vejret dybt. "Misaki. Jeg håber ikke du er faldet for mig, som jeg er for dig. Jeg elsker dig, og derfor føler jeg, du fortjener bedre..." sagde han, mens han trak vejret dybt. "Og jeg... Jeg fortjener ingen," sagde han stille.

Misaki så på ham og rødmede mega og
sagde"Jeg bange for at knytte mig faktisk men
jeg holder virkelig af dig Renai og du må .. Der må!
Aldrig ske dig noget igen". Hun begyndte at græde lidt... hun
så på ham og sagde" jeg holder af dig Renai okay du
der altid for mig og du så dejlig du vidunderlig faktisk og
der må intet ske dig igen og du gør aldrig sådan et stunt om du så
kan hele i flere stumper så gør du det aldrig igen"
Hun smilte lidt og strøg ham over kinden og så på ham lidt

"Du må aldrig føle dig knyttet til mig," sagde han stille til hende. "Misaki... rolig nu, ikke græde." Han sukkede stille. "Jeg kan ikke love det med stuntet," sagde han med et lilel varmt smil.

Misaki satte hænderne i siden og så fornærmet ud og
sagde" hey vis jeg knytter mig til det sjove
dyr som er dig" hun prikkede ham på næsen og
fortsatte" Så gør jeg det og Din ryg er vist kommet sig siden
du tør at lave sådan et stunt igen". Hun uglede hans hår med en
nuggi og grinte og tog blidt om ham og sagde" Jeg slipper dig
ikke nu før du lover aldrig at gør sådan noget igen kun vis
det livs! VIGTIGT! Renai"

Han sukkede stille, og kunne mærke hendes hænder om sig. "Jamen, det var nødsvigtigt. Det gjaldt dig," sagde han stille, hviskede han blidt. Han sukkede stille. "Du får ikke lov at binde dig til mig. Det er imod din natur, jeg vil ikke lave om på noget," sagde han stille.

Misaki smilte og sagde
"Men det har jeg allerede gjordt
og intet involverede mig er livs vigtigt
smukke intet husk det okay"
Hun grinte lidt og holdte om ham og havde sin
kind mod hans kind og lagde stille armene om ham mere og
sagde" du så dejlig Renai"

"Du har ikke bundet dig til mig endnu," sagde han stille, og lukkede øjnene. "For ellers må jeg have slået mig meget hårdt, siden ejg ikke kan huske det så," sagde han stille, forvirret. "Du er ikke livsvigtig for mange, men for mig er du det eneste livsvigtige," sagde han, hviskende.

Misaki rødmede mega men kyssede ham blidt
på kinden og rødmede mere og tog sig flovt
til sin kind og sagde" Såå er du okay nu eller er rykken
stadig i uorden". hun smilte kært og lignede en engel i
månelysets skær..

"Jeg tror ikke den er okay... Jeg er følelsesløs. Det er derfor jeg ikke klager over smerten," sagde han stille, og smilte varmt til hende. "Du skal ikke kysse dig udenom!" sagde han stille. "Hvornår har du knyttet dig til mig?" spurgte han forvirret. Havde han slået sig så hårdt, han havde mistet sin hukommelse?