Hvorfor er jeg her overhovedet??

Angelina smilte svagt over at han lagde armene om hende og slappede helt af i kroppen og nød at have ham så tæt på sig, "hmm.. jeg er ret stædig, så selvom jeg ikke ville kunne holde dig ud, så ville du stadig ikke få lov at tage afsted Taron,.. vil du så ikke fortælle mig din øjenfarve, så jeg kan forestille mig dine øjne?" spurgte hun stille og smilte svagt, men bed sig samtidig diskret i læben. Hun rykkede sig lidt op med hovedet og placerede læberne på hans kind og kyssede den blidt.

taron kunne mærke hun slappede helt af i kroppen, han smilede tilfreds og lyttede til det hun sagde "ved du hvad..det tror jeg godt jeg kan leve med..for jeg vil heller ikke tage afsted..jo det kan jeg da godt...mine øjne er brunde faktisk mærke brunde..nogle siger dog at i et specielt lys så er de lidt blå" sagde han faktisk lidt fascineret og smilede fjollet, han mærkede hendes bløde læber mod sin kind og trykkede hende så tættere på ham selv, han tænkte sig om og lyttede en smule for at sikre sig der ikke var nogke andre.

Angelina tog sine læber lidt væk fra hans kind og smilte svagt, " interssant, jeg kan godt lide brun, det minder mig om min egen hårfarve, det er godt, fordi så kan jeg forestille mig at dine øjne er helt vildt flotte og ret fangene" sagde hun med et drillende smil og grinte svagt, men nussede ham blidt på kinden og nød at han tog hende tættere ind til sig og sukkede svagt, men dog lettet og smilte svagt.

taron smilede glad og slappede godt af "ja...dit hår er også meget smukt..vil de forstille dig det?.." spurgte han lidt undrende men tilfreds, han nød at holde om hende og vide hvor han har hende, han så så lidt på hende da hun grinede, han nussede hendes stille op af ryggen og tænkte dig godt om, han så sig lidt omkring og spidser øre, han snusede stille og blev nu helt sikker på at stedet ikke var helt sikkert at være ved.

Angelina smilte svagt og trak lidt på den ene skulder, " er det kun dig som må sige pæne ting og give komplimanter? må jeg så ikke også sige at dine øjne er smukke selvom jeg ikke kan se dem?" spurgte hun og hævede kort det ene øjenbryn, men kunne ikke lade være med at grine svagt over det. Hun lukkede kort øjnene da han nussede hende på ryggen og smilte svagt, hun lagde derefter hovedet på hans bryst og nussede det lidt med hånden. Hun bemærkede godt at han blev ret stille og hun mærkede også at der var noget i vejen, " Taron er der noget galt?" spurgte hun stille og bed sig nervøst i læben.

taron grinede lavt og smilede "nej du må da også give komplimanter..tak skal du have" sagde han roligt og trykkede hende tættere på sig, han nussede hende stille på ryuggen og lyttede forsat, han nød hun nussede ham men han kunne ikke rigtig slappe af, nogle skridt kunne høres og en kræftig lugt fylde tarons næsebor, han væmmedes og træk stille angelina lidt ud fra sig "her er ikke sikkert...kan vi gå,..måske tage hjem til dig?" spugte han og så opmærksomt op, han rehste sig og træk hende rolig med op.

Angelina så lidt overrasket op da han trak hende lidt væk fra sig og hun blev lidt forvirret over alt det der foregik, men hun syntes også at hun kunne begynde at høre nogle komme og hun rystede svagt i kroppen og bed sig svagt i læben over det Taron spurgte om, " d.. det kan vi vel godt.. men jeg bor altså ikke her i byen" sagde hun stille og bed sig i læben igen, hun havde aldrig haft nogle med hjem før og slet ikke drenge så det gjorde hende lidt nervøs, hun så kort ned men så så tænkende op igen og lyttede efter, men kunne sagtens mærke i jorden at nogle kom.

taron så ned af gaden og tænkte sig om, han så på hende igen og holdte stadig fast i hendes skuldre, han kunne mærke hun rystede lidt "okay...det er lige meget...vi skal bare væk herfra..." sagde han og tog hendes hånd, "hvilken vej?" spurgte han ivrigt og så på hende og så så rundt igen, han tønkte sig om og lyttede godt efter skridtende.

Angelina blev ret bange, fordi der skete så mange ting på en gang og hun kunne ikke overkomme det, så hun så tænkende på Taron og rystede kort på hovedet, " øhm.. vi skal øst på, vi skal mod Cubrasia, der bor jeg nemlig" sagde Angelina med en svagt stammen og rystede kort på hovedet igen, hun så rundt selvom hun viste at det ville være nyttesløst af hende at se om der kom nogen. Hun mærkede at skridtende kom tættere på og hendes hjertebanken begyndte at blive lidt hurtig på grund af hendes nervøsitet og så hun tilbage på ham.

taron tænkte sig godt om og banede lidt i sine tænker "der er langt...vi finder et andet sted" sagde han roligt og træk hende forsigtigt med ham, "jeg tror jeg ved mugligvis hvor vi kan være nogenlunde i sikkerhed" sagde han for at berolige hende lidt og flettede sine fingre ind mellem hendes også for at berolige hende, han så kort tilbage også på hende, han kunne tydeligt mærke hendes nevøsigtet og frygt.

Angelina blev endnu mere forvirret fordi hun ikke helt nåede at svare før han trak hende med sig væk, hun så kort tilbage selvom det ikke gjorde nogen nytte og hun flettede også sine fingte ind mellem hans og bed sig svagt i læben. " Jamen Taron, hvad er det helt præsict der sker? du gør mig altså nervøs" sagde hun stille og kunne godt mærke at nervøsiteten blev størrer og hun rystede kort på hovedet igen, men kunne ikke slappe af.

taron så så bestemt frem og lyttede til hvad hun sagde, han så kort ned og tænkte sig om "det må du undskylde angelina...jeg ved ikke helt præsict hvad det er...men jeg kan ikke mærke nogle følelser så det er svært at manipulere med ham eller hende" sagde han hastit og bestemt og træk hende videre med, han så på hende og tænkte sig om, en ubehagelig tanke fylte hans hovede.

Angelina rystede på hovedet igen og bed sig i læben, " jamen hvorfor afsparer vi så ikke bare vejen for personen, så han eller hun ikke kan komme hen til os" forslog hun og så tænkende på ham, hun bed sig hårdt i læben, og fik svagt snublet over sin fod, men rettede sig op igen og lod ham trække hende med sig, hun viste at der var noget galt, hun kunne føle det, selv uden at mærke i jorden og det gjorde det ikke just bedre for Angelina´s nervøsitet.

taron lyttede godt efter og så på hende "hvordan skulle vi kunne afspære vejen?.." spurgte han og så sig lidt tilbage, men så hurtigt på hende igen, han mærkede hun var ved at snuble og han reagerede med det samme og træk hende til sig, han så på hende og gik så videre men lidt langsomere så hun kunne følge med ham og forhåbentligt ikke ville snuble igen, "undskyld det går så hurtigt..." sagde han undskyldende.

Angelina tænkte kort og kom så på noget, " jeg kunne lave en mur, hvis du siger hvor den skal være henne" sagde hun stille og skar kort ansigt, hun viste ikke om denne person var stærkere end dem eller om muren ikke ville hjælpe. Hun så kort på ham, da han trak hende ind sig og hun bed sig svagt i læben, " det gør ikke noget, alle har lov til at være nervøse og bange en gang imellem" sagde hun og smilte svagt til ham, men det forsvandt igen og hun lagde godt mærke til at tempoet blev langsommere.

taron nikkede og så på hende "okay så skal du lave muren..." sagde han og stoppede lidt efter helt, han vente dig i retningen af skridtende "personen er vejen foran dig..." sagde han og holdte blidt fast om hendes skuldre, "jeg kan ikke tillade mig at være bange eller nervøs lige nu..." sagde han som svare på det sidste hun hasvde sagt, han så lidt på hende og smiler svag og kort, skridtene var blevet tydeligere.

Angelina nikkede og så kort tilbage på ham, " okay, så prøver jeg" sagde hun med et svagt smil og vendte hovedet frem igen, hun ragte den ene hånd op i foran sig, hun begyndte at mumle nogle utydelige ord og hurtigt knyttede hun hånden hårdt sammen og jorden lidt væk fra dem, revnede og der begyndte at vokse en tyk mur op af jorden, den var halvvejs oppe da Angelina kort stivnede i helle kroppen, " Taron.." hun stoppede og vendte hovedet imod ham, " personen er her" sagde hun bange og bed sig hårdt i læben, skridtene var holdt op og bag muren kunne man kort skimme hovedet på personen, inden muren var helt oppe og Angelina tog hånden ned og vaklede imens hun tog sig til hovedet og lukkede øjnene.

taron smilede da han så muren voksede op, han holdte stadig fast om hendes skuldre og så på muren, han undrede sig over hun stivnede og hørte så hvad hun sagde, han så på hende og smilten var forsvundet, han træk hende ind til sig da hun vaklede tilbage, han så op på personen men kunne ikke helt se hvordan hasn/hun så ud, "det skal nok gå..." hviskede han stille og prøvede at ltde beroligende, personen læge svagt hovedet på skrå og nogle krid vide tænder kom frem i mærket formet som et ondt smil.

Angelina åbnede øjnene igen da han trak hende ind til sig og hun vendte sig om imod ham og lagde armene om ham, hun rystede svagt i kroppen igen, fordi jorden hele tiden kastede vibrationer i hovedet på hende om at der ikke var sikkert og at hun skulle komme væk, men hun ville ikke forlade Taron og hun vendte hovedet lidt op mod ham, " flygt Taron, du skal ikke tænke på mig, bare se at komme væk, her er ikke sikkert" bad hun og fik tårer i øjnene, også mest fordi hun var bange, også fordi hun ikke kunne se hvad der skete og hun bøjede hovedet igen og tårerne begyndte at løbe ned af hendes kinder.

taron holdte hende tæt imd til sig og mærkede så hendes kroppe,"ti stille angelina...jeg forlader dig ikke...enten flygter du..eller så flygter vi begge" hviskede han stille i hendes øre, han tørrede forsigtig hendes øjne og løftede hende op i hans arme, han så så på personen der gik rundt om muren og stadig havde det onde smil, han gik nogle skridt bag ud og vendte sig så om, han satte hurtigt i løb væk, "hold fast i mig" sagde hen kort og forsatte med en umennskelig fart.

Angelina lukkede kort øjnene og sukkede ind mod hans bryst, " jeg vil aldrig flygte eller forlade dig Taron" sagde hun stille og blev lidt overrasket da han løftede hende op i hans arme og hun lagde armene rundt om nakken på han og havde sit ansigt imod hans skulder, hun kunne tydeligt høre skridtende da personen begyndte at gå igen og hun gispede svagt og lukkede kort øjnene igen, hun var bange det kunne man både se og mærke på hende. Hun strammede grebet om ham og gemte sit ansigt ved hans skulder fordi vinden ramte hende rimelig hårdt i ansigtet og hun bed sig hårdt i læben samtidig.

taron så på hende og løb hurtigt videre, han så tilbage ig kunne lige skimte personen og holder godt fast i dig, "tak...jeg forlader heller aldrig dig" sagde han blidt og så bestemt frem, han kunne tydeligt mærke´hende var bange men gjorde ikke så meget ved det da han var næsten sikker på det ville forsinke dem yderligere, han satte farten lidt op og kom hurtigt til udkanten af byen, han gav hende et blidt klem ind mod dig.

Angelina havde hverken sit greb om hans nakke for hårdt eller for løst, hun bed sig hårdt i læben, også fordi hun ikke kunne mærke eller se hvor de var på vej hen, fordi hun ikke var på jorden og hun gispede svagt igen og havde stadig sit ansigt gemt ved han skulder. Men lidt senere rykkede hun hovedet optil hans hals og nussede den lidt med næsen, " Taron hvor langt væk er personen, fordi jeg har det ikke så godt lige nu" sagde hun stille og gav ham et blidt klem tilbage da han gjorde det på hende og hun bed sig i læben igen.

taron så bestment frem og holde stadig godt fast i hende, han mærkede hun nussede ham på halsen med næsen "det ved jeg ikke helt..men jeg stopper ikke han skal ikke fange os.." sagde han og satte farten op så han ikke ville kunne løbe hurtigere, han så kort tilbage og han kunne ikke se personen, han så frem igen og koncenterede sig om at holde balacen bare for en sikkerheds skyld.

Angelina sukkede og kunne godt mærke at hun ikek fik det bedre af at han satte farten op, hun strammede grebet lidt om hans nakke og gispede svagt igen, hun gemte sit ansigt ved hans hals, " Taron tror du ikke vi er langt nok væk nu, hvor løber du da hen?" spurgte hun stille og trak vejret tungt og langsomt, selvom hun slet ikke var rolig, hun kunne ikke rigtig slappe af og hun gispede svagt igen og bed sig hårdt i læben.