Silence blood In the Night?

Misaki rødmede let og sagde"ja du ved vis man er en lille skræmt kanin kan man jo ikke beskytte, den man elsker kan man min elskede" hun rødmede meget nu over at ha kaldt ham sin elskede i det hun lod sin pege finger stille glide om hans navle og kyssede ham blidt op af halsen mens hun lod sin hånd stille stryge op og ned af hans brystkasse med blide strøg og kærtegn der var ment i kærlighed og med alt muligt følse og forførelse

Renai smilte. "Jeg har været med i den hellige krig? Jeg har dræbt mange," sagde han stille, og smilte roligt. Han lukkede øjnene, og fik helt gåsehud, da han nød det så meget, det næsten skræmte ham. Han lod sine øjne betragte ham. "Jeg dræber koldt, hvis nogen så meget som rør dig," sagde han stille, og fjernede noget af hendes pandehår. "Skat? Du er min eneste, den jeg har ventet mit liv på, og skal vente med," sagde han stille. "Vente med, indtil der sker det største ... Du bliver måske engel, eller dæmon. Og så kan vi være sammen for evigt," sagde han med et lille smil.

Misaki betragtede ham stille i det han nød hun kyssede ham så blidt og sagde"jeg ved det elskede men... stadig du har ikke vist at du er ham som har gjordt alle de forfærdelige ting den gang?? du virker overhovedet ikke sådan elskede og hvad mener du med at den dag jeg bliver demon eller engel??" hun så stille på ham undrende nu i det hun lagde sig over ham og kyssede ham blidt ved mindvigen men ikke på læberne helt

Renai smilte. "Tja. Jeg kan ikke bare bevise det. Hvordan skulle jeg bevise det?," spurgte han stille. Han kørte en hånd over hendes kind, og smilte. Han betragtede hendes skønhed forsigtigt, som hun bed. "Det jeg mente med dæmon, eller engel. Du er et menneske. Når du engang bliver en engel, eller dæmon, så er jeg sikker på, vi kan være sammen ... for evigt," sagde han selvsikkert, og kyssede hende blidt midt i panden.

Misaki betragtede ham stille i det han sagde sådan og roede sig stille i håret mens hun sukkede og bagefter sagde hun stille"Hmmm jamen hvad vis jeg ikke vil?? være en dæmon søde eller en engel??? altså en engel er du så ikke utrolig tiltrækket af mit blod elskede eller er vi ikke fjender vis jeg bliver dæmon??" hun betragtede ham med undren i blikket mens hun stille begav sig til at kysse ham igen og lod en hånd stryge op af hans lår

Renai lukkede øjnene, og smilte stille. "Men. Jo, det er rigtigt. Men. Hvad skal jeg ellers gøre? Jeg vil være sammen med dig for evigt," sagde han stille, og lukkede øjnene. "Du er min elskede Misaki," sagde han stille, og kyssede hende blidt igen. Han kunne mærke, at hun nussede hans lår, men smilte bare.

Misaki over rødmede i det hun betragtede ham med blide øjne kunne hun ikke lade vær med at få et lille smil frem af den søde stemme og de smukke øjne og grunden til han ville have hun blev det... en af de væsner som ham selv. hun rødmede let og så ham i øjnene i det hun sagde"Hmmm eller du kunne gør mig til en vampyr og intet ville være galt og vi kunne sagtens leve sammen for evigt"

Renai slog armene om bag hovedet, og gjorde det behageligt, da han nok ikke kom væk fra hende foreløbig. Og det ville han heller ikke. Hendes nussen ved hans krop, overkrop og lår. Det hele var så beroligende. Han smilte, og kunne høre ordene. "Men ... jeg vil ikke gøre dig ondt?," sagde han stille, og kiggede på hende. Dybt i øjnene.

Misaki nikkede forstående og lagde sig tæt op af ham og kyssede ham blidt på læberne i det hun sagde"jeg... er så ked..." hun sukkede, mens hun overvejede hvordan hun dog skulle sige til ham at hun elskede ham så højt at hun med glæde ville holde den smerte ud... Misaki så ham os i øjnene nu og betragtede hans smukke øjne og den glans de sendte hende, mens hun overvejde det ovenligt hvad hun dog skulle svare"Hmm?? Renai... jeg elsker dig og vil være ved dig forevigt... men jeg tror ej jeg bliver engel eller dæmon bare sådan uden videre??"

Renai tog imod kysset, og kyssede tilbage. Han smilte, og kærtegnede hendes hofter, med blide tag op og ned. Han smilte varmt, og kyssede hendes hals blidt, mens han lyttede. "Men ... jeg bider dig stadig ikke. Smerten er ulidelig, og jeg kan ikke få mig selv til det," sagde han stille. Han lyttede, men ville ikke svare på det sidste, - døden kunne lure på hvert et gadehjørne - som man sagde.

Misaki betragtede ham stille i det hun lagde sig op af hans bryst og sagde med blide ord"årh... jamen så kan vi jo aldrig tilbringe et liv sammen bare dig og mig, alene.... i evigheder sammen" hun strøg ham blidt over næsen i det hun prikkede ham med lillefingeren blidt på panden og kyssede hans smukke læber og mærkede den statiske følse der nærmest fik hendes læber til at prikke af nydelse

Renai betragtede hende stille, mens han kærtegnede hendes ryg, blidt. Han var stadig i tvivl om to ting. Et, hvilke signaler hun sendte før? Var det bare frækt, eller ville hun virkelig have sex med ham? Og to, skulle han bide hende? Han kunne vel ikke få sig selv til det. "Misaki. Jeg elsker dig. Jeg kan ikke skade dig," sagde han bestemt.

Misaki sukkede og sagde"jamen så vil du altså ikke ha mig fordi vi kan ikke leve evigt sammen vis jeg ikke er udødelig så jeg må vel bare..... gå og lade dig finde en du kan leve med resten af dit liv" hun sukkede dybt og en tåre faldt mod hans brystkasse i det hun rejste sig stille op og betragtede hans ansigt og sagde"du så dejlig Renai jeg vil være vampyr jeg elsker dig jo! okay jeg elsker dig jeg vil ikke fra dig .... jeg vil ikke dø"

Renai sukkede. En tårer faldt, men det var dog blod. Vampyrer græd blod, men ikke så voldsomt. Han rejste sig langsomt op. "Jeg elsker dig! Jeg er bange for at skade dig, hvis jeg ikke kan stoppe. Jeg kan ikke løbe den risiko, og dræbe dig. Jeg ... Du! Jeg vil kun have dig. Du må virkelig ikke gå," sagde han, og løb hen til hende, og greb om hende. Han kiggede hende i øjnene. "Du er skker på, det er det eneste, du vil?," spurgte han stille, og slog sine lange hugtænder ud.

Misaki så mod ham og begyndte stille selv at græde og tog om ham og sagde"jeg vil være din forevigt! Renai!!! men jeg kan jo ikke være nær dig når jeg ikke kan leve evigt ved din side og du vil bluve fristet af mit blod til at drikke det når du ikke har fået nok blod og så flygter du fra mig som var jeg giftigt ... så føler jeg mig helt forladt og alene er det bedre måske??" hun græd stille og holdte stramt fast i ham og kunne ikke få ord frem

Renai kiggede på hende. Han satte sit hoved ned til hendes hals, mens en dråbe blod faldt på hendes hals. Han var begyndt at græde, men vampyrer græd blod. Han sukkede. "Jeg kan ikke. Jeg elsker dig. Og der er langt tid til, du skal blive vampyr endnu. Lev dit menneskeliv lidt endnu," sagde han roligt, og fjernede sit hoved, men havde stadig om hende. Han ville ikke give slip på Misaki igen, aldrig nogensinde. Nu var hun hans, alene!

Misaki mærkede blodet let på sin hals og kiggede mod ham i det hun fik smukke tåre randende ned af kinden, let som var det fjer der gled over hendes blanke hud. hun tog om ham og sprang på ham nærmest i det de blidt ramte jorden og hun kyssede ham på læberne og holdte stadig om ham stramt og ville ikke slippe mens tårene faldt og sagde"græd ikke elskede.... jeg ber dig græd aldrig på grund af mig jeg elsker dig Renai" hun kyssede ham blidt igen i det hun tørte blidt de blodige tåre væk

Renai faldte bag over, og direkte ned på jorden. Han kiggede blidt på Misaki. "Jeg kan bare ikke ende dit liv. Jeg kan ikke være din skaber, jeg elsker dig. Vil du ikke godt respektere, at jeg elsker dig for meget til at se dig lide?," spurgte han stille. Han snøftede svagt, og da tårene forsvandt fra hans ansigt, fjernede han hendes. Han kyssede blidt hendes læber igen, og kunne mærke, at det var det helt rigtige. Bare at det var de to, uanset om hun var vampyr eller ej, så var hun dejlig og hans, og det var alt hvad han ville have!