koldt og rådt

miku så lidt på ham og lyttede til hvad han sagde "tja..måske..men der er mange af den slags piger..og de er tøsepiger.." sagde hun stille og så lidt ud af vinduet igen, hun virkede meget tænksomt og faktisk også en smule irriteret, hun så så på ham igen og smilte lidt igen "kan du ikke køre på den måde?..." spurgte hun meget direkte og lød nærmest forventningsfuld, hun lage nu mærke til han så på jakken og kunne godt regne ud hvorfor han nu troede hun frøs, så hun løsnede grebet om han jakke "nej det behøver du ikke..jeg fryser ikke" sagde hun og så på ham og flyttede så blikket ud af vinduet for at se hvor de var.

Chace så kort på hende og smilte svagt, selvom han godt kunne se på hende at hun var tænksom, men han viste ikke at hun var irreteret, men ville heller ikke have spurgt ind til det, for han ville gøre hende mere irreteret end i forvejen. "Hmm... ja de fleste er sådan, men fordi piger bliver bange for mig er fordi jeg ser sådan her ud" sagde han og viftede lidt med den ene hånd og hentyede til hans piercinger og hvordan hans ansigt så ud. Chace blev ret overrasket over det hun spurgte om og så kort på hende, men rystede så på hovedet, " nej, jeg plejer altid at køre pænt når jeg har piger i bilen, desværre" undskyldte han og bed sig diskret i læben. Chace nikkede svagt til at han ikke behøvede at sætte varme på og så derefter frem igen, hvorefter han drejede lidt efter.

miku så på ham og tænkte lidt over det han sagde og hans håndbevægelser, hun kunne ikke lade være med at smile og fnise lidt "du er da ikke skræmmende..jeg kan godt lide dine piercinger..de er interresandte.." sagde hun opmundrende og lænede sig lidt frem og så mere undersøgende på ham, hun blev dog ret skuffet over hun ikke ville køre hurtigere "så bare fordi jeg er en pige...vil du ikke køre vildt?...det er da en dum undskyldning" sagde hun og virkede skuffet, hun så på hans jakke og pillede ved den, men knugede den så ind til sig igen.

Chace kunne ikke lade være med at grine af det hun sagde og så kort på hende, da hun lænede sig lidt frem og han smilte svagt, " tak, det var da altid noget at bare en pige kunne lide mine piercinger" indrømmede han og smilte igen. Chace kunne tydeligt se på hende at hun var skuffet og smilte skævt igen over det og trak derefter lidt på den ene skulder, "hmm.. det er det måske, men det er kun fordi jeg tænker på din sikkerhed" sagde han lidt alvorligt og så kort på hende igen, han lod kort mærke til at hun knugede hans jakke ind til sig igen, men kommenterede det ikke, han tænkte bare lidt og vendte hovedet mod vejen igen.

miku så på ham og smilte blidt "mmh...så lidt..de klæder dig" sagde hun og rettede mig stille op, hun så lidt ud igen og lyttede til det han sagde "min sikkerhed?...jeg er dæmon jeg har meget svært ved at dø.." sagde hun stille og lænede sig tilbage og knugede jakken ind til sig, hun så på ham igen og lage hovedet på skrå "bare kort...vil du ikke nok...jeg vil gerne prøve det" spurgte hun bedende og så på ham med hundeøjne, hun ville have ham til at køre hurtigt, men hun vidste ikke helt hvorfor, hun ville bare gerne prøve det.

Chace så på hende igen og smilte svagt, han var ikke vant til komplimenter og slet ikke af piger som ikke var ude efter hans penge eller at have sex men ham og hun nikkede kort, " tak Miku" han sagde hendes navn meget roligt og også på en måde blød, han lagde mærke til hans tonefald og så hurtigt væk fra hende. Han så dog kort på hende, da han hørte hendes bedende tone og så hendes hundeøjne, " Miku, hør nu.. hvis det ender galt hvem tror du så slipper mest held skinnet herfra?" spurgte han roligt, men mente det skam alvorligt, vampyre kunne jo heale deres sår, uanset hvad for en slags skade de havde, dæmoner derimod kunne ikke heale deres sår og hvis det endte galt var der større chance for at Miku døde end at Chace gjorde.

miku smilte kort til hans tak og den måde han sagde hendes navn gjorde hende en smule genert, men hun holdte dog hunde øjnene til hun hørte hvad han sagde og så ned "det er sikkert mig der kommer mest til skade men...det er jeg ligeglad med...jeg vil gerne have du køre hurtigt...så andranalinen kan styrer mig..bare lidt...bare kort.." sagde hun stille og så forsat ned, han gemte sit ansigt ned mod jakken og prøvede at tænke på det værste der kunne ske hvis han kørte galt, hun prøvede på en måde at skræmme sig selv så meget at hun ikke turede at køre stærkt, men intet af det hun tænkte på kunne få hende til at skifte mening.

Chace så på hende igen, men havde et alvorligt udtryk, " men det er jeg ikke Miku, jeg er ikke ligeglad med hvordan su ender hvis vi kører galt, det er nu aldrig sket for mig før... men jeg ved nu ikke" sagde han tænkende og vendte blikket ud på vejen igen, han havde ikke lyst til at forestille sig hende ligge sammen smadret inde i bilen hvis de kørte galt også at Chace ikke havde fået nogle som helst skader og at han bare kunne gå rask fra ulykken og lade Miku ligge, det ville han slet ikke tænke på og han rystede kort på hovedet.

miku så på ham og lyttede opmærksomt til det han sagde, hun blinkede lidt forbløffet med øjnene og så ned "chace...du kender mig knap nok...så hvorfor begymre dig om hvad der skete med mig?...jeg er jo bare en simpel fremmet..et bytte hvis jeg må være så fri et sige det" hun sagde det meget stille og nænsomt for ikke at provokere ham, hun så stille op på ham for at se hvordan han tog det hun lige havde sagt, hun kunne mærke hun fortrød hun havde sagt det og knugede jakken tæt ind til sig "undskyld..jeg er så ubehøvlet" hviskede hun stille og undskyldende.

Chace kunne godt mærke at han blev lidt irreteret over de ting hun sagde, han viste godt at han bekymrede sig for meget for hende, når hun nu var en helt fremmed for ham, men han kunne ikke lade være med at bekymre sig. Han viste skam også at hun var et bytte, men han havde nu ikke tænkt sig at dræbe hende. Han strammede grebet om rattet fordi hendes ord irreterede ham, men han prøvede at slappe af, " det ved jeg ikke Mike... jeg føler bare at det er det rigtige at gøre" sagde han stille og bed sig diskret i læben. Chace vendte kort blikket på hende, da hun undskyldte og tænkte kort, " du skal ikke undskylde, det er helt fint" sagde han tænkende og så væk fra hende igen.

miku så på ham og kunne se han blev irriteret, hun bed sig hårdt i læben og gemte lidt sin ansigt ned i jakken, men så hun stadig kunne se ham og så han strammede grebet om rattet, hun lyttede til han ord og fik en lidt underlig følelse "det rigtige...at gøre...tak skal du have" hun sagde det meget stille og begravede sit ansigt godt i jakken, men hun knugede den stille tæt ind til sig "jeg skal undskylde...jeg skulle have sagt de ting..undskyld" hun havde fortrut hun have sagt det for hun havde fået det så skidt over det, det var nok den dårlige samvigtighed der over tog hendes følelser, hun bed sig hårdt i læben så der gik et lille hul.

Chace sukkede og løsnede grebet om rattet og vendte sit blik om på Miku og smilte svagt, " du behøver ikke takke mig, man skal jo være en gentleman ikk?" drillede han med et skævt smil og grinte svagt over det. Han stoppede dog med at grine da han lagde mærke til at hun begravede sit ansigt i jakken og han sukkede igen, "Miku du skal ikke sige undskyld, det gør ikke noget, jeg er på en måde... vant til at folk snakker sådan til mig, så det er helt okay" sagde han og prøvede at berolige hende igen. Chace rystede kort på hovedet og vendte blikket ud på vejen igen, han bed sig diskret i læben og viste ikke hvad han ellers skulle sige.

miku så lidt op på ham og lyttede til hvad han sagde "det er man vel.." sagde hun stille, det gjorde hende faktisk i lidt bedre humør at han drillede hende sådan og grinede, hun ggemte stille sit ansigt i jakken iegn da du stopper med at grine, hun bed sig i læben og lyttede til hvad chace sgade "hmm...jeg burde ikke snakke til dig som alle andre det er synt for dig...og jeg vil ikke være som alle de andre" sagde hun stille ind i jakken, men smilte dog svagt under jakken, hun tænkte sig lidt om og så så op på ham igen og lage hovedet svagt på skrå.

Chace så kort på Miku og smilte svagt, han var begyndt og synes mere og mere om hende, det var endelig meget underligt for ham, men han trak bare på den ene skulder og sukkede svagt. Chace var glad for at hun ikke ville prøve at være som alle andre og det fik ham til at smile svagt, " du behøver heller ikke at være som alle andre, og du behøver ikke at tænke på mig, jeg skal nok klare det" sagde han og smilte svagt igen, men han tænkte lidt over det og sukkede så svagt.

miku smilte lidt og så på ham, hun snusede stille til jakken og knugede den stille ind til dig, han var glad for han ikke var irriteret på hende længere og at han bare smilte igen slevom det kun var lidt, hun lyttede til hans ord og så på ham igen "godt...okay..men må jeg så ikke godt komme om og sidde ved sidden af dig?" spurgte hun forsigtigt om og puttede stille sit anisgt ind til sig, hun følte sig helt tryg igen i hans selvskab og begyndte at kunne lide ham mere og mere, men det synes hun egentlig bare var rart, da hun ikke havde stolet på nogen i lang tid.

Chace så overrasket på hende, da hun spurgte om hun ikke godt måtte komme foran og sidde ved siden af ham, han sank en klump og bed sig tænkende i læben, men hvordan kunne han sige nej til hende når hun også smilte, han så væk fra hende og nikkede kort, " jo det må du godt, bare pas på imens du kravler herop" sagde han roligt og smilte svagt selvom han ikke så på hende, han skiftede gear igen og drejede igen lidt efter, han så kort på hende og havde ikke lagt mærke til at hun havde snust til hans jakke.

miku så på ham og smilte stille, hun løsnede grebet om jakken da hun hørte han gav hende lov og det undrede hende lidt at han gav hende lov "tak chace..det skal jeg nok" sgade hun og så lidt på jakken, hun bandt ærmerne sammen om hendes hals og rejste sig en smule op , så hun kunne kravle om til ham, da han have drejet igen kravlede hun forsigtigt om til ham og satte sig på det andede forsæde, hun bandt ærmerne op igen og tog jakken ned i sin favn igen, hun ville have den med sig om til ham da den havde gjort hende tryg ´sidden han havde lagt den over hendes da hun sov.

Chace behøvede ikke at have øjnene på vejen så meget imens han kørte, han fulgte hende nøje med blikket imens hun bevægede sig op til forsædet og han sukkede svagt men lettet, da hun var kommet derop, fordi så var han sikker på at hun ikke var kommet til skade, han var også glad for at hun havde ventet med at kravle derop, til han havde drejet og han vendte blikket ud på vejen igen. Chace kunne dog ikke lade være med at smile svagt over at hun godt kunne lide at have hans jakke hos sig, han havde dog stadig ikke den ide med at hun følte sig tryg med den, for så ville han sikkert have sagt hende imod, men lige nu kunne han ikke finde på noget at sige, så han så bare kort på hende igen, men vendte hurtigt blikket ud på vejen.

miku satte sig godt til rette og så på ham, hun smilte stadig lidt "sådan.." sagde hun og ser lidt ud, hun snusede stille til jakken igen og lyttede lidt dit hans lettede suk, det var egentlig lidt underligt hun følte sig bedre tilpas med at sidde ved siden af ham og med jakken i sin favn, det var som om han gjodre hende mere tryg og glad, hun så p ham og smiler lidt "hvor køre du egentlig hen?" spurgte hun ham om og så lidt ud, hun kunne ikke rigtig se hvor de var henne, men det var nok fordi det stadig var mørkt og hun var dårlig til at genkende ting i byen.

Chace så kort på hende, men smilte svagt imens, han så derefter ud på vejen igen, Chace havde intet problem i at se i mørke, vampyre var jo nærmest natdyr, han kunne se alt tydeligt ligesom om dagen, " jeg køre dig hjem, det var ihvertfald det jeg lovede dig" sagde han og smilte svagt igen. Chace fik det lidt underligt da hun havde sat sig op ved siden af ham, han følte sig faktisk godt tilpas og hun duftede endelig ret godt, men sådan ville han ikke tænke om hende, så han rystede svagt på hovedet og hans smil forsvandt.

miku så på ham og smilte stille, hun så lidt ud og lyttede til hvad han sagde "men..du ved jo ikke hvor jeg bodr?" sagde hun lllidt undrende og så på ham igen, hun undrede sig lidt over at han rystede på hovedet og hans smil forsvandt, hun så lidt ned og knugede hans jakke ind til sig, det hjælp som de andre gange og hun følte sig mere tryg igen, hun snusede stille til jakken igen og så lidt ud igen, men hun kunne stadig intet genkende, så hun opgav at finde ud af det og så på chace igen for at høre hvad han sagde, hun var meget opmærksom på ham.

Chace kunne ikke lade være med at grine og hans skæve smil kom frem igen og han vendte blikket på hende igen og det var lidt drilsk at se på, " jeg har min egen måde at finde rundt på" sagde han og prikkede sig på næsen og håbede at hun forstod hvad han mente. Chace smil blev svagt igen og han så kort på sin jakke, " sig mig... hvorfor kan du så godt lide at holde min jakke tæt ind til dig, ikke fordi jeg har noget imod det, jeg er bare meget nysgerrig" sagde han og smilte svagt igen, men vendte så blikket ud på vejen igen og snuste kort ind og drejede så lidt længere henne.

miku hørte hans grin og så på ham, hun kunne ikke lade være med at smile og grinede lidt, hun lage godt mærke til hans blik var lidt drilsk, hun så på hans næse da han drikker på den "når ja...du har en god lugte sans..heldige dig" sagde han mundert og smilte, hun s¨å ned på jakken da han nævnte den og hun tænkte sig lidt om, hun bed sig svagt i læben og smiler svagt "øhm fordi...jeg godt kan lide den og...jeg føler mig..på en måde tryg med den" sagde han stille og så forlegent ned, men hun knugede dog jakken ind til sig stadig væk.

Chace kunne godt lide at høre Miku grine, det gjorde ham faktisk i godt humør og han smilte igen, " nogen gange kan det godt være ret ubehageligt at have sådan en god lugtesans, især hvis man for gået eller kørt fordi noget som ikke lugter særlig godt" sagde han og rynkede kort på næsen over det. Chace blev dog lidt overrasket over det hun sagde med at hun følte sig tryg og det rynkede han panden lidt over, " Miku.. jeg er ikke særlig tryg at være sammen med, du ved jo hvordan tørsten er hos vampyre" sagde han stille og hans ansigt så nu ret alvorligt ud på vejen, han fandt ikke stedet godt at smile lige nu, selvom han gerne ville.

miku så på ham med et smil og lyttede til hvad han sagde "ja okay det kan jeg så godt forstå..men det kan vel være meget effektivt" sagde hun rolig og så på ham, hun knugede jakken ind til sig og smilet blev lidt mindre da han sagde at han ikke var sikker at være sammen med, hun så ned og tænkte sig om "men...jeg er stadig tryg...jeg er ikke bange for vampyr og heller ikke hvis de har tænkt sig at bide mig..jeg har ikke været bange som sådan i lang tid..men jeg har heller aldrig været så tryg..men når jeg har din jakke så..føler jeg mig altså tryg også selvom du er en vampyr" forklarede hun sig og så på ham, hun ville ikke have han skulle tro at han var så farlig.