Må gud være med jer, savner jer så meget

Dato : 1. Decemer
Årstid : Vinter
Dag : Tirsdag
Vejr : Koldt og svagt blæsende
Sted : Kirkegården, ved gravstederne
Tid : 15.00
Omgivelser : Medhjælperen Sofia og præsten ellers ingen
Påklædning: En sort lang kjole og en jakke udenpå

Angelina stod med armene løst over kors og så ned på sine forældres gravstene, hun kunne dog ikke fortælle eller sige til nogle hvordan deres sten så ud, det var det hun hadede meget at hun ikke engang kunne have været med til at bestemme stenen som skulle stå ved hendes forældres grav. Sofia, medhjælperen til Angelina stod lidt længere væk og talte med præsten, tænk at det virkelig var 5 år siden at hendes forældre døde, tiden havde gået så stærkt at Angelina næsten slet ikke havde nået at opdage det selv. Hun sukkede og satte sig på hug foran stenene og tog forsigtigt en hånd på en af dem, " gid i stadig var her" hviskede hun stille og bed sig i læben med et svagt suk.

Jalaz åbnede forsigtigt smedejernsporten
ind til kirkegården og gik ind.
Hun så kort rundt før hun
begyndte at gå lidt tilfældigt rund mellem
gravene, og så på vær enkelt sten
med et søgene blik.
De fleste ude på gaden
havde vendt sig om og set efter hende
da hun gik forbi, på grund af hendes
tøj. Hun lignede alt andet end den engel
hun var i det tøj.

//Tøj:http://www.popcorn.dk/vind/luftkastellet_pic1.jpg//

Angelina havde godt lagt mærke til at nogen kom ind på kirkegården, men kunne ikke se det, men mærkede istedet for vibrationerne i jorden. Hun kunne ikke sige ud fra det om personen var ven eller fjende, menneske eller en af racerne. Angelina stildte sig op igen og tog sin ene hånd op og kløede sig på bindet for øjnene, hun lagde derefter armene over kors igen og sukkede svagt.

Jalaz fik øje på en pige lidt
længere fremme.
Hun tog en dyb indåndig,
mens hun så stjålent på hende.
*Dæmon...*
afgjorde hun i tankerne
og vendte igen blikket mod gravene

Angelina stod helt stille og så bare frem for sig, hun havde opdaget at personen var kommet tættere på og var nu klar over at det var en pige, det var ihvertfald det vibrationerne fra jorden sagde og hun smilte svagt men det forsvandt hurtigt igen. Sofia kom gående over til Angelina og fortalte hende at hun lige var nød til at gå med præsten i få min. så Angelina skulle bare blive stående og vente her, hun nikkede og Sofia vendte sig og gik med præsten ind i kirken igen. Angelina vendte hovedet væk fra pigen og kløede sig på øjenbindet igen.

Jalaz så igen på pigen
mens hun gik.
*Blind?*
tænkte hun undrene ved
øjenbindet.
Hun radsede sig let på armen
og skimtede årstalene på gravene.

Angelina så lidt frem for sig igen og smilte svagt, " nogen bestemt du leder efter på gravene?" spurgte hun pigen nysgerrigt og lagde hovedet svagt på skrå, og kløede sig på øjenbindet igen, *hvor det dog irretere mig og kradser idag* tænkte Angelina lidt irreteret og sukkede svagt og vendte hovedet lidt igen.

"Ja... Min søster..."
svarede hun og stoppede
op da hun fandt en grav
med det rigtige årstal.
Hun begyndte dog at gå igen
da det var en mands navn
der stod på stenen og ikke hendes
søsters.

Angelina nikkede kort og tænkte lidt
"Jeg kunne hjælpe dig med at lede, hvis du siger årstalet og navnet" forslog hun med et kort skuldertræk og bed sig diskret i læben, at pigen helle tiden bevægede sig gjorde det lettere for Angelina at finde pigen og holde øje med hende, Angelina vendte hovedet lidt væk igen og lyttede efter om der kom andre.

//Skal lige spise//

Angelina nikkede kort og tænkte lidt
"Jeg kunne hjælpe dig med at lede, hvis du siger årstalet og navnet" forslog hun med et kort skuldertræk og bed sig diskret i læben, at pigen helle tiden bevægede sig gjorde det lettere for Angelina at finde pigen og holde øje med hende, Angelina vendte hovedet lidt væk igen og lyttede efter om der kom andre.

"Eeh... Ja..."
hun trak på det og var
ikke helt sikker på hvorvidt hun
skulle sige det.
*Come on.. Hun er jo selv dæmon...*
"Edalé Dionel, år 1530 til 1535..."
sagde hun tilsidst og bed sig svagt i læben.
Hun nævnte som regel ikke
sin søster for andre,
og hvis hun endelig gjorde
sagde hun stortset aldrig hendes navn.
Hun ville ikke høre det navn fra en andens
mund...

Angelina nikkede kort og smilte svagt, " kønt navn, nårh.. nu skal jeg nok hjælpe dig" sagde hun venligt og smilte svagt igen, helt uden problemer bevægede hun sig rundt mellem gravene, men pludselig stoppede hun op og bankede foden hårdt ned i jorden og så sig omkring, " hmm... hun er ikke lige her" mumlede Angelina tænkende og ledte videre.

"Hvordan kan du se det, når har det der på?"
spurgte hun undrende og pegede på
bindet og gik med hende for at tjekke om
det var rigtigt, hvilket det, til hendes
overraskelse, var.

Angelina smilte svagt og trak på skulderen imens hun vendte sig imod pigen, " vibrationer i jorden, de gør mig i stand til at se ting til en vis granse, jeg kan dog ikke helt se hvordan du ser ud, kun en skitse af dig, men kun når du bevæger dig" sagde hun med et svagt smil og gik videre.

"Sejt...
Hvad hedder du egentlig?"
spurgte hun og betragtede hende
lidt, før hun igen så på gravene de
gik forbi.

Angelina smilte svagt og vendte kort hovedet imod pigen, " Angelina, hvad med dig?" spurgte hun med et svagt smil og vendte hovedet frem, lidt efter stoppede hun igen op og bankede med foden i jorden, Angelina stop helt stille og så fra side til side med hovedet og der kom lidt efter et svagt smil frem, " din søsters grav er derover" sagde Angelina roligt og pejede på en gravsten lidt længere henne.

"Jalaz"
svarede hun og måtte
sunke noget da Angelina
pegede på graven.
"Tak for hjælpen.."
sagde hun og gik med
lettere tøvende skridt over
mod stenen.

Angelina nikkede anderkendene til pigens navn og smilte svagt men kort og så efter hende da hun gik over mod graven, Angelina stod helt stille lidt væk fra Jaleaz og folede sine hænder sammen foran sin kjole og sukkede svagt, døden var ikke noget Angelina gik og tænkte mest på, men hun frygtede den meget.

Jalaz satte sig på hug foran
gravstenen og lod forsigtigt
en hånd glide over den faldmede
skrift.
"Undskyld..."
mumlede hun stille og lagde en
lille sten på graven i steddet for en blomst.

Angelina lagde hovedet lidt på skrå og bed sig diskret i læben
"Vil du have en blomst, du må godt få af mig til at lægge på din søsters grav" forslog hun men gik ikke tættere på Jalaz, men blev bare stående helt stille og bøjede hovedet lidt ned.

Hun sukkede kort og rejste sig
op idet hun rystede på hovedet.
"Jøder ligger ikke blomster på
deres afdødes grave..."
svarede hun og smilede svagt
til hende.

Angelina viste ikke at Jalaz smilede til hende, men smilte selv lidt svagt og lagde tænkende hovedet på skrå.
"Så er jeg faktisk glad for at jeg ikke er jøde, jeg kan nemlig godt lide at lægge blomster på mine forældres grave" fortalte hun tænkende og smilte svagt igen, hvorefter Angelina vendte sig væk fra Jalaz og gik hen til en bænk som stod på kirkegården og satte sig så på den og stirrede ud i luften.

Jalaz lo svagt ved de ord,
og så efter Angelina da hun gik over
og satte sig på bænken.
Så vendte hun igen blikket mod graven
og mumlede nogle utydelige
ord.

Der kom en meget kølig svag brise på siden af Angelina så noget af hendes hår svang lidt om hendes ansigt. Hun smilte svagt over det og lyttede til hvad der skete omkring hende lige nu. Angelina vendte kort hovedet hen mod Jalaz men sagde ikke noget, hun smilte bare svagt og så derefter tænkende ud i luften igen.