A Dangerous place to Be for a Human

Misaki grinte og sagde" nej bare rolig Alex".
Hun rødmede lidt og tænkte*Måske
... Måske? lidt*. hun rødmede ved tanken
og rystede på sit hoved meget og sagde" såå ??
hvordan blev du Demon eller er du født demon?". Hun
lænte sig lidt op af ham og så mod himlen og
sagde" Himlen er meget smuk syntes du ikke": hun kørte sin hånd gennem sit
hår så fletningen gik ud af sig selv

Alex kiggede på hende og smilte skævt. " Jeg havde nu ellers håbet" grinte han og blinkede til hende. Han vidste ikke htl hva dhan skulle sige, da hun spurgte om han var født dæmon, kunne hun tåle at høre sandheden ? " Ja, jeg blev født dæmon og ligesiden da har jeg været meget forsigtig. Han kiggede op på stjernerne igen og sukkede. " Den er ikke smuk i forhold til dig" sagde han og hans kinder blev ild røde igen. Han kiggede ikke på hende, men smilte for sig selv.
Endelig kiggede han på hende igen og han sukkede lavt. " Jeg vil gerne spørge dig om noget?" sagde han stille og kiggede på hende. Han bed sig i læben og håbedet at han turde sige det til hende.

Misaki smilede til ham og sagde"Okay Så du født demon det
må da være rimelig hårdt hva?". Hun kiggede lidt på ham og
sagde" jeg glad for at ha fået sådan en go ven som dig":
Hun rødmede lidt og grinte sødt hvor efter hun sagde"
hvad vil du gerne spørge om? søde"

Alex så på hende og en lille grimasse trak sig på hans ansigt, da hun sagde ven. " Jeg ville bare spørge om du ville være min?" spurgte han med en lav stemme. Han var ikke sikker på hvad hun ville sige, nu da hun lige sagt at han var en go' ven. Han kiggede op på himlen og sagde ikke en ting. Han vidste at hun ville sige nej.

Misaki rødmede og sagde" Alex? Mener du det??".
Hun lod stille sin hånd føre hen til hans hage og så ham
i øjnene og smilede sødt og sagde" Hvor er du nuttet
Alex men vi har jo lige lært hinanden at kende"

Alex kiggede på hende og han viste ingen følelser i det øjeblik hun sgade sætningen. Han vidste ikke hvad han skulle sige, så han tog sit hovedet til sig og kiggede bare op på himlen. Han vidste ikke hvorfor, men hans hjerte var næsten gået i stå og han kunne ikke få et ord ud. Alex kiggede ikke på Misa, han sad i sine egne tanker og havde mest af alt lyst til at slå sig selv ihjel. Han sukkede og hold hans stemme tilbage, som bare ville råbe op om hvor dum han kunne være.

Misaki så på ham og sukkede dybt og rejste sig
op og begyndte at gå længer ind i skoven
og sagde" Jeg ville ikke såre dig jeg kan rigtig
godt li dig virkelig men jeg kan ikke binde mig"..
Hun kiggede ned i jorden og begyndte stille at gå

ALex kiggede ikke på hende, for vis han begyndte at tale nu så ville hans evne bare gå amok. Han tog en dyb indånding og kiggede så på hende. Hans øjne var helt sorte og der var ingen følelser. " Men så ses vi vel?" Spurgte han og rejste sig op. Vinden blev voldsom, men kun rundt om Alex. Han vidste ikke hvad hanskulle sige. Han var såret. * Hvordan kunne du være så dum!* tænkte han surt og vendte sig om. Han gik mod templet og overvejede faktisk at ofre sig selv. Han rystede på hovedet og var helt kold nu. " Vold løser ikke problemer" Hviskede han for sig selv og gik langsomt op med templet.

Misaki satte sig lidt længere inde i skoven og kiggede mod templet
og tænkte*Jeg kan ikke knytte mig til en jeg lige har mødt selv
om han er sød og dejlig såå.. Såå kan jeg ikke*.. Hun kiggede ned og
gik stille mod templet og listede ind og sagde" Alex er du her inde?"

Alex kiggede rundt og hans sorte hår passede perfekt til hans hvide hud. Han kiggede på Misa og vendte sig så om igen, for han kunne ikke få sig selv til at se på hende. Hendes skønhed fik lysten til at røre hende boble inden i ham. " Hvad vil du, Misa?" Spurgte han og kørte en hånd over et maleri. Hans blege hud var endnu blegere end den plejede at være. Han følte sig syg og havde ondt i sit bryst.

Misaki stod nu bagved ham og lagde stille en
hånd på hans skuldre og sagde" Alex er du okay?"
Hun kiggede ned og så helt trist ud og sagde
"Alex du må ikke være ked": der trillede en tåre ned af hendes kind der fortsatte
ned af hendes sne hvide hud og ned af halsen og forsvandt da den ramte hendes
top... hun kiggede på ham lidt og hendes øjne glimte helt på grund af tårene og
fik hendes blå øjne til at ligne krystaller i vand

Alex kiggede på hende og smilte et ikke så overbevisende smil. Han tørrede en ny tåre væk fra hendes kind og smilte. " Det er bare mig der ikke tænker mig om" Sagde han og smilte. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Han ville gerne have at hun var glad og ikke trist. " Jeg kunne bedre lide den smilende Misa" Sagde han drillende og prikkede hende på Næsen.

Misaki så på ham lidt og fik et lille smil frem
og sagde" Alex har jeg gjordt dig ked nu". Hun så lidt
væk fra ham og rørte blidt hans læber og lod sin finger
køre ned af hans hals og til hans hjerte og gik stille
tæt op af ham og gav ham et kram og sagde" vis jeg har
så undskyld jeg vil ikke såre dig".. hun rødmede let og lukkede blidt
sine øjne

Alex kiggede på hende og krammede hende itlbage. Han sagde ikke noget, men kyssede hende på hovedet. " Jeg skal nok lade være med at sige 'Jeg elsker dig' til dig" sagde han og klukkede lidt. Han kunne ikke lade være med at grine af det han havde sagt, for det var sandt. Han elskede hende, men hun var ikke sikker endnu så han ville ikke gøre hende forvirret.. " Jeg kan sagtens tåle en afvisning Misa, Der er mange andre der vil have mig. Der er bare ikke andre som dig" Det sidste han sagde var kun en hvisken.

Misaki så lidt flovt væk og
sagde med en Jaloux stemme lidt" Nåår jamen vis
du har så mange andre der vil ha dig fordi valgte du så mig søde"
hun kiggede lidt ned og rødmede og grinte sødt

Alex sukkede og kærtegnede hendes kind lidt, mens han tænkte over et svar. " Fordi at du er den smukkeste og den som jeg kan tale med. De andre vil kun have mig for udseendet" Sagde han og grinte lidt. Han blev hurtigt alvorlig igen og hurtigt trak han Misa ind bag sig.
En skygge kom fra templets indgang. Fra ksyggerne kom en mand. Han var ikke gammel, men han var i 40- år alderen. Alex var hård og ikke til at læse. " Godaften, Far " Hvislede han og holdte Misa skjult bag sin ryg. Manden kiggede bare på Alex uden følelser og grinte en tom latter. Der blev helt mørkt i templet og da lyset endelig var tilbage var manden væk. Alex stod stivnet og holdte Misa i et fast greb-.

Misaki smilede og sagde" Var det din far! årh jeg ville gerne
ha mødt ham Alex og ja jeg kan godt forstå de vil ha dig
du er jo ikke grim eller noget Men jeg lægger normalt ikke
rigtig mærke til hvordan andre ser ud fordi jeg går mere op i
deres personlighed": Hun smilede sødt og strøg ham over håret og sagde
"Sig mig ?? Alex er du okay??".

Alex slappede lidt af og kiggede så på Misa igen. Hans ansigt var helt hvidt. " Du akn ikke komme til at se min far, Misa, Han vil kun have at jeg er sammen med Dæmoner eller Vampyre" Hviskede han og snerrede lidt. Han kiggede bekymret op Misa og smilte så. Han havde ikke gjort noget ved hende og det var han glodt for. " Men min far er heller ikke den mest venlige mand på hele kloden" Sagde Alex og grinte lidt.

// smutter lige lidt xD

Misaki smilede og sagde" jeg ikke bange for ham
Desuden er du hans dreng og jeg ikke bange for dig
hihi og Lad mig gæt de andre der kan li dig så er
vampyre eller demoner årh jeg har ikke en chance mod dem
hva?". Hun grinte sødt og så på Alex og prikkede lidt til ham
for sjov blidt..