Må gud være med jer, savner jer så meget

Jalaz gik stille hen mod Angelina,
og så lidt ned i jorden.
"Hvad tænker du på?"
spurgte hun og satte sig
på ryglænet med fødderne på sædet.

Angelina tænkte lidt og smilte så svagt inden hun svarede
" Hmm.. jeg tænker på så meget lige for tiden, men mest at min medhjælper ikke ved hvad jeg er, og det kan være en lidt forhindring for mig" sagde Angelina tænkende og vendte så hovedet imod Jalaz

Hun nikkede lidt før hun så
spurgte:
"Er det svært?... At være blind altså?"
Hun bed sig svagt i læben af
frygt for at hun spurgte for meget.

Angelina blev ikke særlig overrasket over spørgsmålet, for det blev hun nogen gange tit spurgt om.
"Hmm... i starten var det, men jeg har vænnet mig til det" sagde Angelina med et svagt smil og så igen tænkende ud i luften og sukkede lydløst.

//Logger//

Angelina blev ikke særlig overrasket over spørgsmålet, for det blev hun nogen gange tit spurgt om.
"Hmm... i starten var det, men jeg har vænnet mig til det" sagde Angelina med et svagt smil og så igen tænkende ud i luften og sukkede lydløst.

Jalaz nikkede lidt
og havde egentlig ikke lyst
til at spørge om mere.
Hun sad lidt og overvejede at
gå, men da hun ikke
rigtig havde andet at tage sig til
blev hun siddende som hun sad.